Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Derfor bør TDC-rivaler være bekymrede over ny TDC-strategi

TDC's konkurrenter har grund til bekymring, selv om TDC nu skærer i de lavprisselskaber, der har beskyttet selskabet mod priskonkurrence.

Læs også:

TDC dropper selskaber - har ny strategi.

Kæmpeplan på vej -TDC omstrukturerer og fyrer.

På trods af meldingerne om, at M1-brandet nedlægges, Onfone flyder ind under Yousee-brandet, foruden en forestående integration af virksomhederne NetDesign og TDC Hosting, regner Sydbanks analytiker Morten Imsgard dagens TDC-udmeldinger for "mindre tilpasninger af strategien".

For med tilpasningerne går TDC endnu mere i retning af at styrke de samlede løsninger i en one-stop-shop, og dermed strammes grebet om kunderne i TDC's net.

"TDC's unikke fordel i forhold til konkurrenterne er muligheden for at tilbyde samlede løsninger. Det giver god mening, at TDC samler løsninger endnu mere, for det er et ret effektivt værn til at hegne kunder ind og et effektivt værn mod at fjerne priskonkurrence," lyder det fra Sydbanks analytiker Morten Imsgard.

Giver god mening

Han havde forudset nedlæggelsen af M1-brandet, og han ser også en pointe i at lægge Onfone ind under Yousee-forretningen.

"Det giver god mening at give Yousee mulighed for at tilbyde pakkeprodukter, for det styrker dem i konkurrencen."

Konkurrencen på tv-markedet, hvor Yousee står stærkt, ser da også ud til at blive skærpet i fremtiden med den nylige melding om, at SE køber Stofa. Et køb som SE erkender skal ses som et frontalangreb mod TDC. Læs mere om det her.

På spørgsmålet, om der slet ikke er ulemper i forhold til at luge ud i lavprisselskaberne, der ellers som små frontkæmpere har beskyttet TDC's moderskib, lyder svaret:

"I og med at man fjerner M1, som nok var det største fighterbrand, fjerner man også lidt nogle at mulighederne for at kunne svare igen inden for priskrigen. Men omvendt har TDC også været ude og sige, at man ikke ønsker at gå ind i priskrigen."

Læs også:

TDC dropper selskaber - har ny strategi.

Kæmpeplan på vej -TDC omstrukturerer og fyrer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere