Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Kendt iværksætter investerer millioner i 123Hjemmeside

Med millioninvestering gaber 123Hjemmeside over 19 nye markeder.

123hjemmeside har fundet en succesfuld niche med sine enkle og brugervenlige hjemmesider til private og mindre erhvervsdrivende.

Nu skal den danske succes have endnu mere kul i kedlerne med en investering på 13 millioner kroner.

Kapitalindsprøjtningen kommer fra Kaare Danielsen, stifter af jobportalen Jobindex.

123hjemmeside har allerede blikket mod udlandet med lanceringer i flere europæiske lande. Investeringen fra Kaare Danielsen er øremærket til etablering på yderligere 19 nye markeder de næste to år.

"Siden 2005 har vi satset benhårdt på internationalt salg, og det er lykkedes os at skabe en profitabel forretning med vækstrater på omkring 40 procent om året de seneste fem år, alene gennem organisk vækst. Nu har vi fået en investor, der tilfører os et stort beløb, så vi kan accelerere vores internationale vækst markant," udtaler direktør og stifter af 123Hjemmeside Morten Elk i en pressemeddelse.

123Hjemmeside havde sidste år en omsætning på cirka 27 millioner kroner og et overskud på 2,7 millioner kroner før skat. 43 procent af omsætningen kommer fra firmaets udlandssatsning.

"Vi har nogle fantastiske muligheder for at skalere vores ydelser og etablere os på endnu flere markeder meget hurtigt. Vores forretningsmodel har vist sin levedygtighed i ikke mindre end 14 lande uden for Danmark, og vi ved nøjagtigt, hvilke 'knapper vi skal skrue på, når vi går ind på et nyt marked," udtaler Morten Elk, der selv er investor i den danske fildelings-tjeneste Ge.tt.

LÆS OGSÅ:

123Hjemmeside tjener penge på udenlandseventyr

Sådan indtager 123Hjemmeside Europa




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere