Udviklere: Her er Windows 8's store styrke

Windows 8 står overfor en række udfordringer. Men systemet har noget, som iOS og Android mangler helt, mener udviklerne. Se, hvad det er, her.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsofts nyligt lancerede styresystem, Windows 8, tager udgangspunkt i krydsfeltet mellem pc'er og tablets og mellem forbrugere og virksomheder.

Analytikerne forudsiger, at det vil tage nogen tid, før det nye styresystem vinder større udbredelse, men der er dog et kritisk område, hvor det ikke kan tillade sig at sakke bagud: Apps.

Microsoft har bejlet til udviklerne for at få dem med på vognen både med hensyn til Windows 8 og Windows Phone 8. Pc-landskabet, som Microsoft har domineret i årtier, har forandret sig til en slagmark belejret af mobile fjender, hovedsageligt iPads og iPhones samt tablets og smartphones med Android.

Der findes en hær af eksisterende Windows-udviklere, men Windows Store indeholder kun i omegnen af 10.000 applikationer. Apples App Store har til sammenligning 700.000.

Ved sin årlige udvikler-konference Builder fornylig gav Microsoft deltagerne en Surface-tablet, 100 gigabyte cloud-storage på SkyDrive, en Nokia Lumia 920 med Windows Phone 8 samt rabat på registrering som udvikler på Windows Store.

Flere penge

Det største incitament er dog noget, Microsoft annoncerede tidligere i år: Flere penge.

Microsoft vil i første omgang lade 70 procent af en apps salgspris gå til udvikleren.

Andelen stiger dog til 80 procent, når en given app har indtjent over cirka 147.000 kroner (25.000 dollar).

Apple hævede først for nylig iOS-udviklernes andel til 70 procent. Også Google betaler Android-udviklerne 70 procent.

Computerworlds søstermedie i USA har talt med to Windows 8-udviklere, der begge er indforstået med, at Windows 8 kun vil vokse langsomt, men som er begejstrede over styresystemets alsidighed, i form af hvor forskellig hardware det favner, assortimentet af tilgængelige udviklerværktøjer og den stærke dokumentation fra Microsoft.

Og så er der jo selvfølgelig også det potentielt enorme publikum, der kan dukke op i forbindelse med Windows 8. Der er trods alt 670 millioner Windows 7-brugere, der potentielt vil opgradere til Windows 8 på et tidspunkt.

Her er den største forhindring

Selv med det enorme antal Windows-brugere er Windows 8 stadig ligesom den nye i klassen på grund af den voldsomme udbredelse for nylig af tablets og online-butikker til distribution af apps.

"Jeg tror, Microsoft har indset, at selskabet ikke længere har den samme dominans, og ved, at det er nødt til at vinde markedet igen," siger Tom Verhoeff, der er app-udvikler og partner hos det hollandske app-udviklingsfirma Methylium, som for nyligt udviklede en Windows 8-app til det populære hotelreservations-websted Booking.com.

"Hvad angår styresystemer på desktop, er Windows stadig bedst. Men folk vil på desktop lige skulle vænne sig til brugergrænsefladen i Windows 8," mener Verhoeff.

"Når de har tilpasset sig, vil de også have det på deres telefoner, og de vil blive glade for, hvordan filer synkroniserer mellem de to platforme."

Den største forhindring

Den største forhindring for Windows 8 er stadig den store succes for tablets med iOS og Android, erkender Verhoeff, og med et faldende pc-salg vil Microsoft ikke blive ved at være lige så stor som tidligere men vil stadig fastholde en plads i markedet, vurderer han.

Den selvstændige udvikler Jonathan Isabelle udviklede for nylig en app til Windows 8 ved navn Jack of Tools (en slags schweizerkniv, der blandt andet indeholder lommelygte, kompas, vaterpas, navigator, højdemåler, hastighedsmåler og lydmåler).

Han migrerede sin app til Windows 8 ved hjælp af RadControls, der er et sæt værktøjer til udvikling af Windows 8-apps fra firmaet Telerik (Methylium bruger forresten også RadControls).

Isabelle er enig i, at Windows 8 og Windows Phone 8 har et mindre publikum og færre udviklere end både iOS og Android.

"Dette potentielle publikum er enormt," siger Isabelle. "Det er meget attraktivt for en udvikler. Da jeg begyndte at udvikle til Windows Phone, var der titusinder af apps, og nu er der over 100.000."

Forrester forudsiger, at 2014 bliver året, hvor Windows 8 vinder ordentligt fodfæste i markedet for både konventionelle pc'er og enheder baseret på touch, og at selskabet vil sidde på 30 procent af alle tablets i 2016.

Så mange sprog kan man kode i med Windows 9


Microsoft besluttede at inkludere flere programmeringssprog i Windows 8. Her er det muligt at udvikle apps med konventionelle sprog som C++, C# og Visual Basic samt webudviklings-sprog såsom HTML, CSS og JavaScript.

Derved skiller Windows 8 sig ud fra det mere begrænsede iOS, som kun understøtter app-udvikling i Objective C. Java er det eneste sprog, Google understøtter til Android.

"Microsoft prøver at vise udviklerne, at selskabet har ændret sig, og at det nye Microsoft vil have alle med om bord," siger Verhoeff.

Men selvom Microsoft forsøger at tiltrække flere udviklere ved at understøtte flere programmeringssprog end Apple og Google, så har Windows 8 dog meget specifikke retningslinjer for applikationernes udseende og opbygning, tilføjer han. Microsoft promoverer meget kraftigt "Metro"-stilen.

"Alle Windows 8-apps opfører sig ens," siger Verhoeff. "De tilpasser sig alle grænsefladefunktionerne i Windows 8 såsom amuletterne i højre side. Man har ikke den samme designmæssige frihed som på iOS, men man kan stadig skabe en unik oplevelse med Windows 8-stilen."

Udover det enkle, rene udseende har Microsoft også til hensigt at gøre det billigt at udvikle til Windows 8. Microsoft Visual Studio Express er gratis.

Ét styresystem, én kode, mange forskellige enheder

Det, Windows 8 og Windows Phone 8 i sidste ende lover, er en gnidningsfri kompatibilitet på tværs af mange forskellige platforme. Apps kan køre på pc, tablet og smartphone, hvilket betyder, at udviklerne kan nå ud til flere brugere. Denne alsidighed skiller Microsoft ud fra konkurrenterne.

Apples iOS fungerer kun på iPad og iPhone og selv her kan der være forskelle, så udviklerne er nødt til at justere i koden til de to platformen.

Kompatibiliteten mellem forskellige former for Windows 8-enheder bliver måske aldrig perfekt, ligesom brugergrænsefladen i apps på Windows Phone 8 skal justeres, så den passer til de mindre skærme, påpeger Verhoeff. Men i det mindste vil udviklerne stadig bruge den samme kode.

"Hvis man gør det korrekt, kan man skabe en Windows 8-app til fire forskellige skærme ud fra den samme kode, og det er interessant," fremhæver Verhoeff.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S