Artikel top billede

Til næste år skal du streame dine ebøger på eReolen

Bibliotekernes populære tjeneste eReolen dropper Adobes DRM-format. I stedet skal du nu streame dine bøger.

Du streamer i forvejen din musik og dine film. Men snart skal du også streame dine e-bøger.

Fra den 1. februar 2013 ændrer bibliotekerne sin tjeneste eReolen, så du nu skal streame bøgerne via din browser.

I øjeblikket er bøgerne gemt i Adobes DRM-beskyttede format, hvor de downloades og åbnes på din enhed.

Bruger du eksempelvis en iPad, skal du i øjeblikket åbne e-bøgerne fra eReolen i app'en Bluefire Reader.

Men ifølge Bo Fristed, der er projektleder for eReolen og ansat ved Århus Bibliotek, har det været et ufravigeligt krav fra forlagene, at DRM-beskyttelsen skal fjernes, hvis de fortsat skal støtte op om eReolen.

"En af argumenterne er, at der er risiko for pirateri, og det er naturligvis en problemstilling, som vi tager seriøst," siger Bo Fristed.

Stadig under udvikling

Den nye løsning, der efter planen skal gå luften 1. februar, er endnu ikke færdigudviklet.

Men ifølge Bo Fristed ligger det fast, at der vil blive tale om en streaming-løsning, hvor brugerne skal læse bøgerne i et browser-vindue. 

Bøgerne vil dog blive blive præsenteret i et læsevenligt layout, der på mange måder minder om det, du kender fra en almindelig e-bog.

"Du åbner bøgerne på en side, der ellers er helt blank, og hvor der ikke er nogen browser-kant omkring. Og nede i bunden er der nogle navigations-knapper, som du blandt andet kan bruge til at bladre med. Du kan naturligvis også swipe, hvis du bruger en touch-skærm," siger Bo Fristed.

En væsentlig ændring i forhold til den eksisterende løsning er dog, at du nu kun kan læse bibliotekernes e-bøger, hvis din enhed har adgang til nettet.

Ifølge Bo Fristed er det dog ikke ensbetydende med, at du vil være udelukket fra at læse bøger fra eReolen, hvis du opholder dig et sted uden internetforbindelse. Eksempelvis under en ferie i udlandet.

"Vi arbejder i øjeblikket på en løsning, hvor det vil være muligt at cache bøgerne. Det vil sige, at du kan gemme bøgerne i browserens midlertidige hukommelse," fortæller han.

Henter du bøgerne ned via dataforbindelsen på en smartphone, behøver du heller ikke frygte, at det trækker store veksler på dit dataabonnement. Ifølge Bo Fristed fylder e-bøgerne kun mellem 300 og 400 kb med den nye løsning.

Dårligt nyt for folk med ebogslæsere

Ændringerne er dog dårligt nyt for dem, der læser eReolens bøger fra en traditionel ebogslæser, der blandt andet er kendetegnet ved, at de bruger den såkaldte e-ink-teknologi

"I fremtiden vil du kun kunne bruge eReolen med en ebogslæser, hvis du har en en nyere ebogslæser med indbygget browser. Har du eksempelvis en to år gammel udgave, vil du sandsynligvis ikke kunne bruge den nye udgave af eReolen," siger han.

Til gengæld bliver det endnu lettere at bruge eReolen fra en smartphone, tablet eller sågar browseren på din computer.

Og ifølge Bo Fristed bruger 77 procent af eReolens brugere i dag en iPad, mens det er et stærkt begrænset antal, der anvender en dedikeret ebogslæser.

Læs også:

Biblioteker: eReolen er ikke død

Forlag græder: E-bøger bliver revet væk på bibliotekerne 

Sådan bruger du eReolen på din iPad

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere