Disse teleselskaber giver dig lavere internethastighed end du betaler for


Publiceret d. 16. november 2012 kl. 15.56


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Bredbåndsundersøgelsen 2012
Sådan ser Comons læseres resultater ud når de bliver regnet sammen.

Klik for større billede.

Telia og TDC er de selskaber, der har sværest ved at levere de internethastigheder, som de rent faktisk sælger til deres kunder.

Det viser den opgørelse, som ComONs læsere i fællesskab har hjulpet os med at lave.

Ifølge læser-målinger er den gennemsnitlige forskel mellem den købte og den leverede internethastighed 30 procent hos Telia. I gennemsnit får Telia-kunder altså kun 70 procent af den hastighed, som de regner med. Hos TDC er afvigelsen 26 procent.

SE: Hele undersøgelsen på vores dynamiske kort

Undersøgelsen er baseret på indsamlede svar fra cirka 2300 danskere. 64 af de deltagende var Telia-kunder. 644 var kunder hos TDC.

Er 30 procent en acceptabel afvigelse?
"Hvis der er nogle kunder, der føler, at de ikke får den hastighed, som de regner med, er det selvfølgelig ikke tilfredsstillende fra vores side. Og så opfordrer vi kunderne til at kontakte os," siger direktør for Telias private bredbåndsforretning, Lars Gudbrandsson.

"Vi laver dog også vores egne interne målinger, hvor vi kan gå helt ud til kundens adresse og måle, hvad vi kan levere. Ved den seneste opmåling af 250 helt tilfældigt udvalgte kunder spredt over hele landet kunne vi se, at vi for eksempel på vores 14 Mbit-forbindelse i 85,71 procent af tilfældene leverede 14 Mbit. På 10 Mbit-forbindelser var tallet 87,5 procent," siger Lars Gudbrandsson.

Telias interne tal er altså mere tilfredsstillende. Hvorfor ligger firmaet så på sidstepladsen i ComONs måling?

"Jeg kan se, at I i jeres undersøgelse har bedt folk om at måle med kablede forbindelser. Det er godt. Men I har ikke taget højde for, at vi har mange iptv-kunder. Hos en iptv-kunde optages 4 Mbit af forbindelsen af tv-signalet ved standard-opløsning. Og lidt mere ved hd. Så hvis man skal teste, skal alle tv-bokse i huset faktisk kobles fra. Ellers kan det være med til at give et ikke helt retvisende billede," mener Lars Gudbrandsson.

Telia: Vi oversælger aldrig
Bredbåndschefen mener heller ikke, at det er et retvisende billede, at hans firma i ComONs undersøgelse havner på en sidsteplads.

"Når en forbruger bestiller hos os, laver vi en måling af den forventede hastighed, vi er i stand til at levere ude hos kunden for at sandsynliggøre, hvilket produkt vi skal sælge ham. Hvis det ikke er muligt at levere en 20 Mbit-forbindelse på adressen inden for vores restriktive minimumskrav, vil han blive tilbudt et produkt med en lavere hastighed. Det er en helt bevidst strategi hos Telia," siger Lars Gudbrandsson og nævner som eksempel, at Telia har afvist at sælge iptv til kunder med den begrundelse, at signalet på adressen sandsynligvis ikke ville være tilfredsstillende.

Han bryster sig også af, at Telia fremadrettet vil levere en højere service, end Forbrugerombudsmanden kræver. I den nylige aftale mellem Forbrugerombudsmanden og telebranchen ligger det fast, at firmaerne gerne må sælge en 20 Mbit-forbindelse med en mindstehastighed på 10 Mbit/s, så længe det er tydeligt markeret i markedsføringen.

Ifølge Lars Gudbrandsson vil Telia kunder med 20 Mbit/s-forbindelser for eksempel altid være lovet en 15 Mbit/s minimumsforbindelse.

TDC: "Undersøgelsen er ikke valid"
Den brugerskabte dataindsamling af internetmålinger blandt ComONs læsere er ikke en videnskabelig funderet måling. Derfor ønsker TDC ikke at kommentere den direkte.

"Dog kan vi sige, at resultatet af den konkrete survey ikke er noget, vi kan genkende, hverken fra uafhængige opgørelser eller fra egne undersøgelser. Eksempelvis leverer vi, når vi sælger HomeDuo med "op til 20 Mbit" med en minimumshastighed på 10 Mbit, i gennemsnit 18,6 Mbit," siger Lasse Bastkjær Jensen, pressechef i TDC.

Han mener heller ikke, at hastighed er kundernes vigtigste kriterium, når de shopper bredbånd.

"I relation til diskussionen om hastigheder på bredbånd ser vi en generel tendens i branchen, at der er mere fokus på indhold end på hastighed alene. Derfor er markedsføringen af hastigheder blot en lille del af det, vi kommunikerer til vores kunder. Vi oplever, at kunderne har langt større fokus på at få leveret sammenhængende løsninger til hjemmet, hvor indholdet prioriteres langt højere end hastigheder," siger Lasse Bastkjær Jensen.

LÆS OGSÅ: 

Her får du det hurtigste internet
Dansk-bredbåndskort.jpg
Klik for større billede.



Kommentarer


Alle artikler om:
ADSL, Bredbånd, ComON





Ledige it-job på Jobworld

Erfaren Webudvikler, Aarhus
Skandinavisk Computer Rekruttering A/S


Seniorudvikler - NAV, Horsens
Skandinavisk Computer Rekruttering A/S



 
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Schantz Data A/S
Kernesystemer til pensionssektoren og internetbaserede løsninger til forsikringssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

White papers
Nokia Siemens Networks expects five billion people to be connected to the web and a 100-fold...

The business world does not hold still any more. Your workers are on the move, and technology...

I dette white paper kan du læse om, hvordan brugen af ny teknologi fra web 2.0 og sociale medier...

 



Computerworld
Dansk it-direktør: Tidligere partner indbyggede fælde i vores kode
Direktør for dansk it-firma rystet over tidligere samarbejdspartner, der efter uenighed trak i hemmelig nødbremse, så systemer i en lang række kommuner gik i sort.
CIO
Bella Center fyrer halvdelen af it-afdelingen
Københavns konferencemekka har halveret antallet af medarbejdere i it-afdelingen. Men det handler ikke om at spare penge, lyder forklaringen.
Comon
Test af fem Android-mobiler: Her er den bedste smartphone
Hvilken Android-mobil er den bedste lige nu? Få svaret i denne stortest, hvor vi ser nærmere på de her fem supermodeller: Samsung Galaxy S4, HTC One, Sony Xperia Z, Google Nexus 4 og LG Optimus G.
Channelworld
Dell på jagt efter nye danske partnere
Mægtige Dell er på jagt efter nye danske partnere inden for en helt bestemt kategori.
White paper
Bliv en bedre produktchef
Følg 10 trin, der kan hjælpe enhver produktchef til at løfte produktledelse fra en reagerende taktisk position til en strategisk position.


Log ind
x
E-mail
Kodeord