SAS-uro: Prosa kræver garanti for it-job i Danmark


Publiceret d. 15. november 2012 kl. 07.00


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også: Sådan vil SAS' problemer ramme it-ansatte

It-jobbene hos SAS skal blive i København hvis it-fagforbundet Prosa skal sige ja til SAS' redningsplan.

Det fortæller Niels Bertelsen, der er formand for Prosa, som har en gruppe medlemmer ansat hos det kriseramte flyselskab.

"Hvorfor skulle vi forringe vilkårene for vore medlemmer nu, hvis SAS flytter vores job til Stockholm. Det giver slet ingen mening, " siger han i en udtalelse.

Baggrunden er SAS' udmelding om blandt andet at centralisere administrationen i Stockholm i forbindelse med et krav om nedgang i løn på omkring 15 procent i forbindelse med redningsplanen.

Problemet er, at ingen ved om de danske job forsvinder til Stockholm, hvis redningsplanen bliver godkendt.

"Hvis der skal være en tro på det her, så må SAS også kunne garantere overfor os, at de ikke umiddelbart derefter begynder at afskedige de mennesker, der faktisk er gået med til at gå ned i løn," siger han til Computerworld.

Kræver skriftlig garanti
Om hans medlemmer hos SAS vil kræve en skriftlig garanti eller ikke-afskedigelsesgaranti i et antal år, vil han overlade til de lokale parter at afgøre.

"Udgangspunktet må bare være, at når SAS kommer til forhandlingsbordet, så skal de være klar over, at de vil blive mødt med et krav om, at de skal garantere den beskæftigelsesmæssige situation, og at de ikke bliver ramt," siger Niels Bertelsen.

Ifølge formanden har Prosa endnu ikke fået noget at vide fra SAS om, hvornår forhandlingerne skal foregå. SAS har heller ikke formelt opsagt overenskomsten.

Han fortæller, at en opsigelse heller ikke i sig selv vil hjælpe SAS, fordi der er udløbsvarsel på.

"De kan ikke bare opsige overenskomsterne, lade dem bortfalde, og så indføre nogle helt nye vilkår," siger Niels Bertelsen.

I stedet kan SAS ifølge formanden bede om at få åbnet forhandlinger igen for at ændre den eksisterende overenskomst.

"Men SAS er nødt til at forhandle om det," siger han.

Prosa har sammen med en række andre fagforbund et par hundrede it-folk, der kan risikere at komme i klemme i flyselskabets redningsplan.

Fagforbundenen skal senest søndag give SAS et svar på om de accepterer spareplanen.

Prosa-formand kalder i øvrigt statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) indblanding i SAS-sagen for "utilstedelig".

"Jeg har ikke før hørt om, at en statsminister er gået ind og direkte anbefale en medarbejdergruppe at sige ja til en forringelse, uden at der har været en forhandling om situationen...slet ikke i en Socialdemokratisk regering," siger Niels Bertelsen.




Kommentarer


Forsiden lige nu

Google har i denne uge afholdt udviklerkonferencen I/O i San Francisco. Se her hvad søgegiganten kunne præsentere af nyskabelser.
17. maj 2013 kl. 16.06 | læs »

Linus Torvalds har haft travlt. Den næste udgave af Linux-kernen er på trapperne, og det bliver den største kodeommøblering i mange år.
17. maj 2013 kl. 15.29 | læs »

Apples iPhone 4S klarer sig markant dårligere end konkurrenterne i test om mobildækning i det danske landskab. Læs, hvordan kritikken modtages af Apple.
17. maj 2013 kl. 14.24 | (3) | læs »

Sagen om Pirate Bay-stifteren, der har haft adgang til Nordeas hovedcomputer og kunders konti, blev politianmeldt af Nordea i Danmark, hævder banken. Men andre steder fremgår det, at det var politiet, der henvendte sig til Nordea.
17. maj 2013 kl. 14.57 | læs »





White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

360° er en integreret produktsuite til informationshåndtering og indeholder moduler til...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

 


Mest læste seneste uge

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

Galaxy S4 er smækfyldt med innovative funktioner, men også med en del gøgl. Er det for meget? Få vores dom over Samsungs nye topmodel.

Skal du have ny topmobil, og vil du gerne spare flere tusinde kroner? Se her hvordan du kan gøre.

Er det mobiltelefonerne eller netværkene, den er gal med, når danskernes telefoner falder ud? Det svarer Erhvervsstyrelsen nu på.