Læs også:
Galleri: Se it-branchens mest ulogiske designs
Sommetider starter det som et dybt suk.
Så bliver det til lidt prusten, hvorefter bandeordene finder frem til læberne helt af sig selv.
Efterfølgende kommer irritationen, vreden og måske ligefrem den korporlige afstraffelse af tastatur, mus og sågar skærm, inden tårerne triller frem, og afmagten er total.
Her er selvfølgelig tale om en ganske almindelig dag foran en computer, hvor programmerne bare ikke vil makke ret, og alverdens negative følelser bryder frem.
Had-kærlighedsforhold
"Vi elsker at hade dem, og vi hader at elske dem."
Sådan opsummerer usability-ekspert Thomas Visby Snitker fra Snitkergroup sin egen opfattelse og sin flerårige erfaring med både almindelige danskere og it-professionelles interaktion med en lang række forskellige computerprogrammer.
Han fortæller, at hadet skyldes, at læringskurven til de fleste programmer er meget stejl, at computerprogrammer forudsætter en masse egenskaber hos brugerne, og at computerprogrammer helt generelt sjældent er tilpasset den enkelte bruger - men derimod er udviklet, så alle kan være med.
Men alle kan ikke altid være med, mener Thomas Visby Snitker.
"Tit er programmer ikke udformet særligt brugervenlige. Officepakkens millionvis af brugere er jo forskellige, og startniveauet er ofte højt for den enkelte. Når vi så endelig har lært programmerne at kende, så kommer der ofte en opdatering, og så kan vi starte forfra," forklarer han.
Keep it complex, stupid
It-verdenen har længe villet arbejde ud fra mantraer som "keep it simple, stupid" for at optimere afviklingen af programmer.
Thomas Visby Snitker mener dog, at den omvendte leveregel - "keep it complex, stupid"- i højere grad regerer på computerskærme verden over.
"Computerprogrammer er ofte en schweizerkniv, som kan alt for mange ting i forhold til, hvad vi skal bruge dem til. I stedet skulle leverandørerne måske skære nogle knapper fra og være bedre til at integrere programmer med hinanden til glæde for brugerne," siger brugervenlighedseksperten.
Han nævner dog, at spil er eksempler på computerprogrammer, som brugerne er meget motiverede for at lære at kende, fordi brugerne meget hurtigt investerer sig selv i dem.
Kompleksiteten er outsourcet til brugerne
Browsere - og især programmer i browsere - får også ofte en tommelfinger opad hos usability-ekspertens forsøgskaniner.
"Vi har også set, at apps på mobiltelefoner vinder mere og mere indpas, netop fordi de er nemme at bruge, er overskuelige og sjældent har mange funktioner, som vi både skal lære at kende og lære at se bort fra," lyder det fra Thomas Visby Snitker.
Hul i værktøjskassen
Medstifter Jon Froda af den sociale arbejdsplatform, Podio, der i foråret blev solgt det til amerikanske it-selskab Citrix for angiveligt 300 millioner kroner, er en erklæret software-hader.
Det fortæller han til Computerworld.
"Sat lidt på spidsen, så oplever jeg tit browsere, der crasher og introtekster til programmer, som er fuldstændigt uforståelige. Det gør mig frustreret som alle andre, der bare vil bruge programmerne som et værktøj," forklarer Jon Froda.
"Det er jo først, når programmerne fejler, at vi tænker over, at vi sidder med et stykke software. Ingen køber jo software for softwarens egen skyld. Folk vil i stedet have brugbare værktøjer," siger Jon Froda fra Podio, som han ikke betegner som et it-selskab.
Derimod er Podio med Jon Frodas egne ord en hjælp til at løse udfordringer i it-projekter.
"Mange softwareprodukter er enormt teknologidrevne frem for at være brugerdrevne. Derfor har vi i Podio heller ikke ønsket, at alle funktioner skulle være out-of-the-box, men man kan i stedet selv bygge kompleksiteten modulært ind, for ellers lærer brugerne jo aldrig at bruge værktøjet," siger han.
Og det med de overlæssede computerprogrammer er en direkte hæmsko for produktiviteten, mener Jon Froda.
"Sommetider virker det som om, at teknologien leder efter en use case frem for det omvendte, og så blærer teknologiselskaberne sig med, hvor meget funktionalitet, der kan proppes ind i programmerne, i stedet for bare at reducere programmerne til det, som folk har brug for," lyder det fra Podio-medstifteren.
Brugervenlighed koster knapper
Han fremhæver, at frustrationen over computerprogrammer ofte skyldes, at software-leverandørerne har outsourcet kompleksiteten til brugerne i stedet for selv at have tæmmet den under motorhjelmen.
Som et eksempel på, at en leverandør påtager sig kompleksiteten, nævner han det danske opstartsprojekt Click A Taxi, som har udarbejdet en app, hvor mobilbrugere kan bestille en taxa med ét enkelt klik og derefter bekræfte bestillingen, hvor efter taxaen bliver sendt til ens GPS-lokation.
"Selv min gamle mor kan finde ud af det"
Dermed slipper folk for at skulle indtaste et hav af oplysninger for at kunne gøre bruge af app'en og få en taxa, eller at kontakte taxaselskabet for at få en status på hyrevognens ankomst.
"Den slags kan selv min gamle mor finde ud af at bruge. Hvis man giver kompleksiteten til brugerne, så giver det tit frustrationer," lyder vurderingen fra Jon Froda.
Et andet eksempel er en velkendt søgemaskine, som med et spraglet logo på kridhvid baggrund, ét søgefelt og to søgeknapper hiver billionvis af sorterede links til hjemmesider frem i sekundet.
"Ofte gemmer det simple interface på særdeles komplekst arbejde indenunder. Man skal huske, at når man gemmer kompleksiteten væk og har intelligente systemer til at hjælpe brugerne, så koster det altså rigtig mange udviklingskroner i backenden," forklarer Jon Froda.
Det handler om magt
På IT-Universitetet underviser Ole Gregersen i usability, og han har en stor selverklæret kærlighed til it.
Når det altså virker.
For at forstå, hvor frustrationerne over computerprogrammer kommer fra, plejer usability-eksperten at forklare sine studerende om en linje, som symboliserer mødet mellem mand og maskine.
I den ene af linjen har vi en bruger med vedkommendes tillærte it-evner, og i den anden ende har man it-systemet med al dets funktionalitet til optimalt brug.
"De to punkter ligger næsten aldrig over for hinanden, og så får vi en kognitiv belastning, som tit kommer til udtryk i frustration og siden vrede. På mange måder handler interaktion med et program om magtforhold, hvor vi i mange tilfælde føler, at magten bliver taget fra os." forklarer Ole Gregersen.
To strategier i udviklingen
Brugervenlighedseksperten fortæller, at i al usability gælder to grundlæggende principper, som softwareudviklere skal tænke over i forhold til deres målgruppe.
Første strategi er at flytte softwaren ned mod den menneskelige forståelse. Det ser du eksempelvis på e-handelssite, hvor ikoner er udformet som indkøbskurve og en overskuelig indkøbsliste, så det ligner noget, man kender fra sin egen virkelighed.
Det kunne også være kort i en smartphone, som følger med fingeren rundt, når vi hiver i dem på skærmen, ligesom et ganske almindeligt papirkort vil gøre det på bordet.
Anden strategi er at flytte mennesket ned mod systemets funktionalitet i eksempelvis komplekse ekspertsystemer, hvor der ikke er nogen vej uden om at skulle tage kurser i systemet.
"Vi elsker jo software som Google og Facebook, hvor det er nemt at komme i gang og få de første succesoplevelser. Når it-systemerne bliver for store, så er det naturligt at hade dem lidt, så er vi naturligt skeptiske."
"Vi vil som mennesker gerne forstås. Og det er forskellen mellem mennesket og maskinen, der definerer vores modstand, der siden kan resultere i vrede," lyder det fra Ole Gregersen.
Læs også:
