Artikel top billede

EU i oprør: Telebranchen er ved at kapre internettet

EU frygter, at telebranchen med en smart manøvre kan overtage den formelle kontrol med internettet. Det må ikke ske, lyder det.

Computerworld News Service: Kontrollen over internettet må ikke falde i hænderne på Den Internationale Telekommunikationsunions (ITU), lyder det fra Europa-Parlamentet.

EU's folkevalgte repræsentanter opfordrer i klare vendinger forhandlere til at blokere ITU's forsøg på at opnå overordnet kontrol over internettet ved en konference i Dubai i næste måned.

Ved ITU's kommende verdenskonference om international telekommunikation (WCIT) vil man forsøge at revidere det internationale telekommunikationsreglement, som ikke er blevet opdateret siden 1988.

I en beslutning, der torsdag blev godkendt af et overvældende flertal af medlemmerne af Europa-Parlamentet, advares der om, at nogle af forslagene, der er blevet præsenteret forud for WCIT, kan resultere i, at ITU bliver "internettets regerende magt," hvilket parlamentet er fast besluttet på at forhindre.

Skal passe på

"Hverken ITU eller nogen anden enkeltstående international institution er hensigtsmæssig som tilsynsmyndighed over internettet," står der i beslutningen, som er udarbejdet af den nederlandske EU-parlamentariker Marietje Schaake.

Beslutningen opfordrer EU's medlemslande til at forhindre enhver ændring i reglerne for den internationale telekommunikation, der vil være skadelig for internettets åbenhed, netneutraliteten og ytringsfriheden.

ITU er FN's brancheorganisation for telekommunikations-operatører.

Dens oprindelige formål var at allokere radiospektrum og satellitbaner globalt og at udvikle teknisk standarder for interoperabilitet mellem forskellige telekommunikations-netværk.

Men internettet, som vi kender det, eksisterede ikke, da det internationale telekommunikationsreglement blev udarbejdet.

Alle 27 EU-medlemslande har underskrevet det internationale telekommunikationsreglement og kan derfor forhandle som en samlet gruppe.

Europa-Parlamentets beslutning opfordrer Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen, som vil repræsentere EU i Dubai, til at sørge for, at enhver ændring i det internationale telekommunikationsreglement "vil fremme EU's mål og interesser for at udvikle internettet som et offentligt sted, hvor menneskerettigheder og grundlæggende friheder, især ytringsfriheden og forsamlingsfriheden, respekteres, samtidig med at de frie markedsprincipper, netneutraliteten og iværksætterkulturen sikres."

Europa-Parlamentet fremsætter desuden bekymring for, at nogle af ændringsforslagene fra ITU vil resultere i betalingsmekanismer, der vil være en alvorlig trussel mod internettets åbne og konkurrenceprægede natur ved at føre til øgede priser og mindre innovation.

Samtidig inviterer søgegiganten Google sine brugere til at "udtrykke støtte til det frie og åbne internet" og understreger, at internettets fremtid ikke bør blive bestemt af regeringer, der arbejder bag lukkede døre i Dubai.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere