Artikel top billede

Derfor tilbyder teleselskab gratis tale- og sms-app

Det giver god mening for teleselskaberne at give dig mulighed for at tale og smse gratis, mener teleselskaber. Se her hvorfor.

Læs også:
Sms'ens afløser vinder frem: Kan ramme teleselskaberne

Derfor kan disse nye tjenester ramme telebranchen

I sidste uge kom det frem, at det franske teleselskab Orange har smidt app'en Libon på gaden, så iPhone-brugere kan tale og tekste gratis med andre Libon-brugere.

Ifølge planen er det meningen, at Libon også kommer til det hastigt voksende Android-marked i starten af næste år.

Giver totalt mening

Men hvorfor lancerer et teleselskab med en omsætning på omkring 340 milliarder kroner en app til mobil-VoIP (voice over IP), der direkte går ind og konkurrerer med selskabets egne tale- og sms-produkter?

"Orange kigger konstant på innovative services, der kan forbedre kommunikationsoplevelsen. Målet for Orange Group ved at lancere en app, er at demonstrere vores engagement med at skubbe grænsen og udforske nye veje for vækst," forklarer Andrew Durkin, talsmand for Oranges engelske pr-bureau MustardPR til Computerworld.

Kannibaliserer I ikke på jeres egen tale- og sms-services med Libon?

"Mobilbrugere, der bruger de fleste mVoIP-løsninger (mobil VoIP red.), er også de mest aktive mobilbrugere sådan helt generelt. Derfor giver det totalt mening, at vi har en Orange-løsning til disse krævende kunder. Via Libon forventer vi at kunne tiltrække nye kunder, som vi kan have et direkte forhold til," lyder forklaringen fra Andrew Durkin.

Gratis og kolde kontanter

Udover at knytte eksisterende og måske kommende kunder tættere til dataabonnenterne hos Orange, er der også kolde kontanter i omløb.

For selvom Libon-servicen er gratis mellem to Libon-brugere - som vi også kender det fra Skype - så hiver Orange omsætning hjem, hvis brugerne ringer til fastnet- og mobiltelefoner.

Derudover lancerer Orange i tilkøb til sin freemium-service også en premium-service til to pund (knap 20 kroner) om måneden for services som eksempelvis transskribering af telefonbeskeder. Og selskabet har tænkt sig at udnytte sin Libon-premiumservice direkte som lokkemad til eksisterende kunder.

Andre internationale konkurrenter som Deutsche Telekom og Telefónica har lignende services med henholdsvis Bobsled og Tu Me til sine brugere.

Dermed håber selskaberne at kunne vinde forretning tilbage fra services som Skype, Viber og Whatsapp, der lige for tiden har stjålet markedsandele fra de etablerede telespillere.

Læs også:
Sms'ens afløser vinder frem: Kan ramme teleselskaberne

Derfor kan disse nye tjenester ramme telebranchen

Derfor er gratis ydelser vejen frem

Professor Niels Bjørn-Andersen fra Institut for IT-ledelse ved Copenhagen Business School peger på, at initiativerne kommer som et udslag af, at teleselskaberne vil holde kunderne tættere til kroppen.

"Et teleselskab er først og fremmest leverandør af infrastruktur, og det er, hvad det tjener penge på. Hvis teleselskaberne leverer nogle applikationer eller services, som vi bliver afhængige af, så er der lille risiko for, at vi skifter ," forklarer han og fortsætter:

"Hvis ikke du kannibaliserer på din egen værdikæde, så kommer der andre, der gør det," siger CBS-professoren.

Han har dog umiddelbart svært ved at gennemskue, hvordan præcis teleselskaberne pumper deres bundlinjer op med gratis services, som oven i købet hiver deres egne pengekøer som tale- og sms-services kraftigt i halen.

Koster kassen i telebranchen
Et haletræk, der ifølge TechWeek globalt kostede telebranchen omkring 80 milliarder kroner alene i tabte sms-indtægter i 2011.

Det beløb forventes ifølge telerådgivningsvirksomhed Ovum at stige til 133 milliarder kroner i år, og helt op over 300 milliarder kroner inden for de næste fire år.

Hos Orange er der dog ingen slinger i valsen, når selskabet skal pege på perspektiverne ved gratis apps via datanetværket.

"Mobiloperatører skal være relevante, og hos Orange vil vi gøre alt for at blive relevante og beholde vores forhold til slutbrugerne, så de forbliver loyale. Vi er i gang med at se en overgang fra, at folk betaler for deres minutter til, at folk betaler for adgang til data," siger manden bag Libon, Giles Corbet fra Orange Vallées udviklingsafdeling, til Gigaom.com.

Ring gratis til alle
For at disse relativt nye services, der kan forvandle nuller og ettaller til tekst og samtale, ikke ender som siloservices inden for eget teleselskab, er den europæiske teleoperatørorganisation GSMA i gang med et standardiseringsarbejde.

Det vil betyde, at det højst sandsynligt vil blive muligt for eksempelvis en Skype-bruger at ringe til en Libon-bruger, hvis både Skype (Microsoft) og Libon (Orange) benytter kommende kommunikationsstandarder for RCS (rich communications suites).

Orange fortæller til Computerworld, at selskabet er dybt involveret i at promovere en RCS-standard, som betyder, at Libon i 2013 bliver kompatibel med den kommende standard.

I Danmark oplyser de tre største teleselskaber, TDC, Telia og Telenor, at selskaberne kigger på lignende services, men der er umiddelbart ikke nogen konkrete produkter på tegnebrættet.

"Det er en naturlig udvikling, som vi overvåger nøje. Det høje konkurrenceniveau, forbrugervenlige priser, samt fokus på mobilpakker med alt inklusive gør dog næppe Danmark til et first-mover-land," siger René Brøchner, direktør for de private kunder i TDC.

Læs også:
Sms'ens afløser vinder frem: Kan ramme teleselskaberne

Derfor kan disse nye tjenester ramme telebranchen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere