Artikel top billede

Apple overtager 'Lynet' fra Harley-Davidson

En varemærke-konflikt mellem iPhone og de berømte motorcykler bliver nu undgået.

Det ser ud til, at Apple igen har været nødt til at betale for at undgå en potentiel juridisk konflikt, der kunne ramme selskabets produkter. Denne gang handler det om det nye Lightning-stik, der findes i iPhone 5, den femte generation af iPod Touch, den fjerde generation af iPad og den nye iPad Mini. Apple har erstattet det gamle 30-pin stik med det nye slankere Lightning-stik, som kun har otte kontakter.

Nu fortæller Patently Apple, at der er sket en delvis overdragelse af det europæiske "Lightning" varemærke fra motorcykel-producenten Harley-Davidson til Apple. Den officelle overdragelse af rettighederne er sket den 24. november. Men det vides ikke, hvor meget Apple har betalt for varemærket.

Patently Apple har fået fat i dokumenterne, der bekræfter, at Apple har overtaget rettighederne til varemærket, og her fremgår det bl.a., at beskyttelsen gælder for fjernsyn, briller og spil.

I USA har et firma kaldet Lightning Car Company ansøgt om varemærket, men ansøgningen er ikke godkendt endnu.

Det nye Lightning-stik har generelt fået en blandet modtagelse. Der er tale om en helt ny standard, og dermed er Apple igen gået sine egne veje. Det betyder også, at de nye produkter ikke kan bruges sammen med dock-stationer og andet udstyr med det gamle stik uden en passende adapter.

Desuden er der indbygget en autentificerings-chip, så man kun kan bruge stikket med udstyr, der er godkendt af Apple.

Det nye stik er lanceret på en tidspunkt, hvor stort set alle producenter af mobiltelefoner støtter micro-USB som fælles standard til opladning. Apple sælger dog en adapter, der konverterer mellem Lightning og micro-USB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere