Artikel top billede

Forskere fastholder: Stop for fildeling har skadet biograferne

Filmbranchen har måske skudt sig selv i foden med lukningen af den store fildelings-tjeneste Megaupload.

To forskere kunne forleden fortælle, at den globale biografomsætning er faldet efter lukningen af internet-tjenesten Megaupload. FBI-aktionen mod Kim Dotcom og hans tjeneste i januar 2012 skulle ellers være et slag mod piratkopiering, men de to forskere mener, at Megaupload har været med til at markedsføre nye film.

Forskernes konklusioner i rapporten "Piracy and Movie Revenues: Evidence from Megaupload" har været udsat for skarp kritik, og det har nu fået dem til at udsende en pressemeddelelse, hvor de forsvarer konklusionerne.

Det er Jörg Claussen fra Copenhagen Business School og Christian Peukert fra Ludwig-Maximilians-universitetet i München, der står bag de opsigtsvækkende resultater.

Forskerne har undersøgt, hvordan 1.344 film har klaret sig i biograferne i 49 lande. De store blockbuster-film, der bliver markedsført med gigantiske budgetter, har faktisk klaret sig lidt bedre efter Megaupload-lukningen. Men når det gælder mindre produktioner, er der en negativ effekt.

Det forklares med netværks-effekter, hvor fildeling fungerer som en mekanisme til at sprede informationer om nye film fra forbrugere, som ikke vil betale til dem, der er parat til at gå i biografen og se filmen.

I pressemeddelelsen understreger forskerne, at de ikke har modtaget økonomiske bidrag fra nogen af parterne i sagen.

"På tværs af alle film og i modsætning til det, man skulle forvente, har lukningen af Megaupload ikke ført til en stigning i filmomsætningen. Afhængig af de metoder, der bliver brugt, kan vi endda observere et fald i omsætningen," forklarer de.

Forskerne konstaterer, at beslutningen om at gå i biografen og se en film er meget afhængig af personlige anbefalinger. Hvis der er færre film, som bliver set på Megaupload, er der også færre anbefalinger om at gå i biografen og se disse film.

Samtidig erkender forskerne dog, at der kan være problemer med de metoder, som er brugt til at komme frem til dette resultat. Det er generelt meget svært at måle på biograf-omsætningen, hvor der er store sæson-udsving og hvor enkelte blockbuster-film kan have en meget stor effekt på den totale omsætning.

Men forskerne holder altså fast i den centrale konklusion, at der ikke har været et stort spring i biografomsætningen efter lukningen af Megaupload.

Kim Dotcom arbejder i øjeblikket på en ny tjeneste, Mega, der skal lanceres på årsdagen for hans anholdelse og lukningen af Megaupload den 20. januar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere