Artikel top billede

Her er iMac'en du aldrig kan reparere selv

Køb forgængeren, lyder anbefalingen fra iFixit.

Den nye 21,5-tommers iMac fra Apple er allerede landet på operationsbordet hos iFixit, som nu er klar med en helt klassisk teardown. Apple har sendt sin stationære computer på slankekur, og tykkelsen er nu helt nede på 5 millimeter ude ved kanten. Men der er en pris - og det er ikke kun de mange penge, som du skal aflevere til Apple.

På en reparationsskala fra 1 til 3 lander den nye iMac på et tretal, og det er betydeligt dårligere end sidste års model, som fik 7 ud af 10 point.

I den gamle model er skærmpanelet fastgjort med magneter, men nu har Apple valgt at klæbe panelet fast til rammen, og det betyder så, at det bliver meget svært at fjerne igen.

Apple får heller ikke plus-point for sin beslutning om, at RAM-pladserne ikke længere skal være tilgængelige fra ydersiden.

I den dyrere 27-tommers model kan du stadig selv udvide hukommelsen, men den billige 21-tommers udgave kan ikke opgraderes med ekstra RAM uden at sende maskinen til producenten.

Nu kommer du sikkert ikke til at mangle RAM lige med det samme. Standardmodellen indeholder 8 GB RAM, og det burde være rigelig til de fleste behov. Men det er ikke altså ikke uden videre muligt at udvide det senere med mere hukommelse.

RAM-indstikpladserne sidder under bundkortet, og det kræver, at hele computeren bliver skilt ad, før man kan komme til at sætte flere hukommelsesmoduler i. Så er det kun en ringe trøst, at RAM-klodserne ikke er limet eller loddet fast.

Der er heller ingen mulighed for at indbygge en ekstra harddisk, selv om der stadig er rigeligt med fri plads i kabinettet.

På billederne hos iFixit kan man se et overraskende mærke med teksten ""Designed by Apple in California, Assembled in USA." I de sidste år har Apple samlet alle sine produkter i Kina, og det er uklart, om selskabet nu har flyttet en del af sin produktion tilbage til USA, eller om det blot er en fejl på mærket.

Processoren loddes fast

Det er ikke kun Apple-folket, der får sværere ved at rodde i computeren fremover. Forleden kom det frem, at Intel vil gøre det umuligt at skifte cpu med sin kommende processor-generation Broadwell. I dag kan man selv udskifte pc'ens processor, blot man kan finde en model der passer til bundkortets sokkel. Men den kommende 14-nanometer processor-generation Broadwell kommer angiveligt kun i et såkaldt BGA (Ball Grid Array).

Det betyder, at det er slut med de processorsokler, som kendes i dag. Processoren er fastmonteret på bundkortet og kan ikke skiftes. En BGA-processor har en række loddepunkter på undersiden, såkaldte bumps, som bliver loddet fast til bundkortet.

I dag sælger Intel sine pc-processorer med såkaldte LGA'er (Land Grid Array), hvor det er nemt at fjerne cpu'en. Der findes også micro-PGA (Pin Grid Array) og BGA til mobile computere.

Broadwell kommer først i 2014. Til næste år kommer Haswell, som altså stadig vil kunne fås i en sokkel-udgave.

Intel har ikke selv bekræftet informationerne, men beslutningen om at fjerne processor-soklen kan skyldes, at man ønsker at spare plads i kompakte all-in-one pc'er, der ligner iMac. De stationære computere har været på tilbagegang, og de få modeller, der er tilbage, bliver mindre og sværere at åbne.

Nogle af de aktuelle all-in-one computere bruger allerede mobil-processorer, som også sluger mindre energi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere