TDC fjerner københavnsk mast: Rammer mobildækningen

Opdateret. Massevis af københavnere kan blive ramt af det pludselige hul, som den fjernede mobilmast har efterladt. Se her, hvorfor masten pilles ned.

Artikel top billede

Læs også:
TDC piller kæmpemast ned i protest mod kommune

Er du TDC-kunde, og har du gennem det sidste stykke tid oplevet udfald og dårligere dækning på Østerbro end i resten af København, så er der en god forklaring på problemet.

TDC har nemlig pillet en mast ned i den københavnske bydel, og ifølge TDC er der denne gang ikke tale om uenighed om lejepriser.

Derimod er det sikkerhedshensyn, der er årsagen til mastefældningen.

"Vi har fået besked på at pille en mast ned tæt ved Nordhavn Station på grund af nedstyrtningsfare. Lige nu afventer vi svar fra kommunen om at få lov til at opsætte en midlertidig mast, men der kan godt gå lidt tid," lyder det fra Rasmus Avnskjold, presserådgiver i TDC.

Præcis, hvor masten var placeret, eller hvorfor den skulle være i fare for at styrte ned, er endnu ikke opklaret.

Sker for anden gang i år

Det er anden gang i år, at TDC piller en telemast ned.

Tidligere i år drejede det sig om en telemast i Guldborgsund kommune på Lolland-Falster. Det skete i protest mod, at kommunen havde skruet op for lejeprisen.

I det hele taget har der gennem det seneste stykke tid været en kamp i gang mellem teleselskaber og landets kommuner og staten om prisen på mobilmaste-jord.

En sag, der blandt andet er ved at blive undersøgt hos Bagmandspolitiet efter mistanke om, at kommunerne har koordineret de opskruede lejepriser.

Opdateret 4. december kl. 10: TDC kan nu fortælle, at den nedtagne mast var placeret på Præstøgade og blev fjernet, da bygningen, den sad på, blev revet ned. Der er nu opsat en midlertidig mast på Dampfærgevej. Den er endelig klar om et par uger, mens TDC venter på en byggegodkendelse til en ny mast fra kommunen. Det kan ifølge TDC tage 1-2 år.

Læs også: 
TDC piller kæmpemast ned i protest mod kommune

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S