Artikel top billede

Sådan bør virksomheden håndtere jagten på en ny it-chef

Gennemsnitligt skal din virksomhed finde ny it-chef hvert fjerde eller femte år. Læs her om et af de vigtigste spørgsmål: Skal man forfremme en intern kandidat eller hyre en udefra?

Computerworld News Service: Det er en vigtig og muligvis kontroversiel beslutning, når der skal vælges ny it-chef.

Mange virksomheder foretrækker at forfremme en intern kandidat, men det er ikke altid en mulighed.

At hente nogen ind udefra kan bringe nye perspektiver og ny erfaring på bordet, men det kan også få negative konsekvenser for virksomhedens arbejde med udvikling af det interne it-ledelsesmæssige talent.

"Man kan ikke finde et mere polariserende emne," mener Jack Cullen, der er direktør for it-rekrutteringsbureauet Modis om debatten om, hvorvidt en ny it-chef skal hentet inde fra eller ude fra.

Ifølge Jack Cullens erfaring foretrækker de fleste virksomheder at hente deres CIO fra egne rækker.

"I mange tilfælde er der allerede lagt en karriereplan for folk og it-chefens efterfølger er ved at blive oplært," siger han.

"Ofte har en it-chef selv en plan ikke kun for sin egen efterfølger men også for efterfølgere af lederne under ham."

Holder kun i omkring fire år

Det er afgørende med en sådan efterfølgerplanlægning - især fordi den gennemsnitlige ansættelsesperiode som it-chef ikke er særlig lang.

Ledelseskonsulentfirmaet Janco Associates oplyser, at it-chefer gennemsnitligt sidder i jobbet i fire år og to måneder.

En spørgeundersøgelse fra Society for Information Management peger dog på, at it-chefer for nyligt er begyndt at beholde jobbet i længere tid.

I 2012 havde de it-chefer, som Society for Information Management adspurgte, i gennemsnit haft deres job i seks år, hvilket er en stigning fra 4,5 år i 2011.

I løbet af de seneste syv år har den gennemsnitlige ansættelsesperiode for en it-chef ifølge Society for Information Managements spørgeundersøgelser været 4,6 år.

Men på trods af en rimelig forudsigelig udskiftning er mange planer for it-chefers efterfølgere utilstrækkelige.

De fleste it-chefer har ifølge it-rekrutteringsbureauet Robert Half Technology end ikke overvejet, hvad der vil ske, og hvem der vil træde i deres sted, hvis de pludseligt ikke er til rådighed til at udføre deres job.

Så få har en efterfølger på plads

79 procent af de 1.400 it-chefer, dette it-rekrutteringsbureau har adspurgt, svarer, at de ikke har udpeget en efterfølger i det tilfælde, at de uventet må forlade jobbet.

Kun 20 procent har en efterfølger på plads, mens den resterende procent er usikker på sagen.

Det er dog muligvis ved at ændre sig.

"I takt med at vi er kommet ud af recessionen og virksomhederne er begyndt at investere i deres HR-afdelinger igen, er efterfølgerplanlægning blevet et vigtigt emne," siger Cullen. "Tabet af vigtigt talent koster virksomheder mange penge. Vi observerer en meget større opmærksomhed på alle niveauer på efterfølgerplanlægning."

Dominoeffekten

Forudsigeligheden af udskiftningen af it-cheferne og større fokus på efterfølgerplanlægning har fået mange virksomheder til at opbygge en stærk talentmasse inden for it-ledelse.

"Vi ved, at it-chefer bevæger sig videre, og at den rolle bliver ledig igen. I mange tilfælde lægger virksomhederne en karriereplan for folk, som de bruger til at fastholde talenterne," siger Cullen.

Der er mange fordele ved den tilgang såsom den loyalitet, den medfører.

"Virksomheder, der kan sige, at de forfremmer internt, er typisk virksomheder, som karriereorienterede personer gerne vil arbejde hos," fremhæver Cullen.

"Når man ansætter interne kandidater, hjælper det til at fastholde nøglepersoner."

Der er også en dominoeffekt, man må tage med i overvejelserne.

Hvis man forbigår en intern kandidat, risikerer man ikke blot at miste denne medarbejder, men også de teammedlemmer der rapporterer til ham eller hende.

Nogen gange giver det dog mening at søge uden for organisationen.

Måske er de interne kandidater ikke klar til jobbet som it-chef. Eller måske har it-afdelingen brug for noget helt nyt og en ny it-chef kan styre tingene i en ny retning.

Hvordan kommer jeg videre?

Beslutningen om at hyre en ny it-chef udefra kan også være motiveret af andre ledelsesmæssige forandringer: For eksempel en ny topchef.

Hvis der er blevet hentet en ny administrerende direktør ind udefra for at gennemføre større forandringer i en virksomhed, medfører det ifølge Cullen ofte, at også andre i den øverste ledelse heriblandt it-chefen skiftes ud.

Uanset om den nye it-chef vælges internt eller eksternt, så er det afgørende, at virksomheden fortsætter med at pleje forholdet til eventuelle interne kandidater, der blev forbigået.

Hvordan kommer jeg videre?

De har brug for at forstå, hvad der sker, og hvordan de kommer videre i deres karriereforløb.

"De vil stå med spørgsmål såsom: 'Får jeg aldrig det job? Er der noget, jeg har brug for at blive bedre til, så jeg har en bedre chance næsten gang?'," forklarer Cullen.

"Man er nødt til at tage meget klare samtaler med de personer, der er blevet forbigået. De vil forlade virksomheden, hvis ikke de ser andre muligheder, der gør det værd at blive."

Du må da gerne smutte

Mangelfuld kommunikation kan altså føre til øget udskiftning af medarbejderne - hvilket dog nogle gange er nøjagtigt, hvad en ny it-ledelse sigter efter.

"Nogle virksomheder vil i disse tilfælde gerne have, at folk smutter, så de fuldstændigt kan ændre hele afdelingen," siger Cullen.

"Hvis det ikke er tilfældet, så er man dog nødt til at være opmærksom på de folk, der var interesserede i muligheden, men som ikke fik den."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere