Overgår pc'erne: Mobilsystem er hackernes yndlingsmål

Pc'er bliver udsat for langt færre malware-angreb end et udbredt mobilstyresystem. Sikkerhedsselskaberne har en forklaring på problemet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Android angribes nu mere end pc'er i visse dele af verden, viser en rapport fra af en leverandør af sikkerhedssoftware.

Security Threat Report 2013 fra Sophos beskriver, at næsten 10 procent af alle mobile enheder med Android i brug i USA var udsat for malware-angreb i en periode på tre måneder i 2012.

Det samme gjaldt kun seks procent af alle pc'er.

Situationen er endnu værre i Australien, hvor mere end 10 procent af alle Android-enheder blev angrebet i samme periode sammenlignet med cirka otte procent af alle pc'er.

Android sidder på 52,2 procent af smartphone-markedet i USA, så platformen er ifølge Sophos blevet et fristende mål.

"Mål af denne størrelse er svære at modstå for malware-udviklere," står der i rapporten. "Og det lykkes da heller ikke - antallet af angreb mod Android er i kraftig vækst."

Sophos bemærker, at det mest almindelige malware-angreb på Android indebærer, at der installeres en falsk app på en telefon, som i det skjulte sender dyre sms'er til indholdstakserede tjenester.

De datakriminelle har også fundet en måde at omgå den totrinsbekræftelse, der bruges af banker til at beskytte mobile transaktioner. Det gør de ved at plante spyware på en telefon, der sjæler den bekræftelseskode, som banken sender til telefonen.

I 2012 udviste hackerne ifølge Sophos både et højt ambitionsniveau ved at angribe flere platforme - sociale medier, cloud-services og mobile enheder - og behændighed ved hurtigt at reagere på sikkerhedsanalyser og optimere deres udnyttelse af 0-dagssårbarheder.

Herudover angreb hackerne tusindvis af usikkert opsatte websteder og databaser, som blev udnyttet til at få adgang til adgangskoder og til at levere malware til intetanende besøgende.

Mere end 80 procent af alle såkaldte drive by-angreb på intetanende brugere på nettet sker via legitime websteder, der er blevet kompromitteret.

I rapporten forklares det, at angribere hacker legitime websteder og planter kode, der genererer links til servere, der distribuerer malware. Når en besøgende indlæser en side på det legitime websted vil browseren samtidig automatisk downloade den skadelige software.

Her er de mest risikable lande

Rapporten fra Sophos beskriver også en opgørelse af de mest risikable lande i verden med hensyn til malware-angreb:

Hongkong er det mest risikable land. 23,54 procent af landets pc'er blev angrebet af malware i løbet af en periode på tre måneder i 2012.

Herefter følger Taiwan med 21,26 procent, De Arabiske Emirater med 20,78 procent, Mexico med 19,81 procent og Indien med 17,44 procent.

Norge er med 1,81 procent det statistisk set mest sikre land i forhold til malware-angreb efterfulgt af Sverige med 2,59 procent, Japan med 2,63 procent, Storbritannien med 3,51 procent og Schweiz med 3,81 procent.

"Sikkerhed handler om meget andet end Microsoft," skriver Sophos.

"Pc'en er i dag stadig det største mål for skadelig kode, men de kriminelle har også udviklet effektive angreb mod Mac i kraft af falsk antivirussoftware.

"Malware-udviklerne går også efter de mobile enheder, hvor der er ved at opstå et helt nyt sæt styresystemer med forskellige sikkerhedsmodeller og angrebsvektorer," tilføjer Sophos.

Vi er nødt til at fokusere på at beskytte og bemyndige slutbrugerne - lige gyldigt hvilken platform, enhed eller styresystem, de vælger at bruge."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarets Cyberdivision søger SAP-medarbejder til Roller & Autorisationer

Københavnsområdet

STELLA CARE ApS

Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura