Artikel top billede

Volvo vil bygge selvkørende biler

I 2014 er Volvo klar med biler, der kan køre selv ved lave hastigheder.

Svenske Volvo satser nu sin fremtid på selvkørende robotbiler. I 2014 er bilfirmaet klar med de første fartøjer, der kan køre selv ved lave hastigheder på op til 50 km/t, og senest i 2020 kommer en model, hvor mennesket slet ikke behøver styre mere. Det skal forbedre trafiksikkerheden og forhindre ulykker.

"Vores vision er, at ingen bliver dræbt eller såret i en ny Volvo i 2020," siger Volvo's Anders Eugensson til Wall Street Journal.

Bilerne skal udstyres med en række forskellige sensorer, herunder radar, kamera og laser, som måler bilens position på vejen, afstanden til andre trafikanter og mulige forhindringer på kørebanen. Et lignende system bruges også til Googles selvkørende robotbiler.

Volvo har også udviklet et system, som holder øje med bilisten og overtager kontrollen, hvis denne falder i søvn. Robotbilen kan både køre selvstændigt og som en del af et såkaldt vej-tog.

Robotter kører i konvoj

Tidligere i år har Volvo gennemført et forsøg med vej-tog på en spansk motorvej. Det skal spare benzin og skabe mere plads på vejene. I denne video kan man se, hvordan en Volvo XC60, V60 og S60 samt en lastbil kører lige bagefter en fører-lastbil, som er i spidsen for konvojen.

Testbilerne kører sig selv - uden at føreren behøver gøre noget. Når først bilen er koblet sammen med fartøjet foran, kan bilisten slippe rattet og læse en avis eller drikke en kop kaffe.
 
I spidsen af vej-toget kører et fartøj med en professionel chauffør, som sørger for at finde den optimale rute. Hvert vej-tog består af op til otte køretøjer, som placerer sig med kort afstand til hinanden i en kolonne bag ved fartøjet i spidsen.
 
Ifølge projektets initiativtagere kan brændstof-forbruget reduceres med 20 procent i de biler, der kører i kolonnen.
 
Den centrale komponent er trådløs teknologi, som måler afstanden mellem bilerne og sørger for at placere dem rigtigt på vejen. Bilisten kan slippe rattet og foretage sig noget andet - læse en bog eller arbejde med computeren - mens kontrollen over alle biler i vej-toget ligger hos chaufføren i den forreste bil.
 
Sparer benzin
Tidligere har man overvejet lignende løsninger, hvor vejene skal udstyres med sensorer, men det er alt for dyrt. Den nye løsning kræver kun, at de enkelte biler får sensorer og et intelligent system, som gør det muligt at fjernstyre fartøjet.
 
Forsøget i Spanien er en del af et EU-finansieret projekt, Sartre (Safe Road Trains for The Environment), som vil gøre denne vision til realitet allerede inden for de næste 10 år.
 
Volvo betegner sine forsøg med teknologien som en succes, men testkørerne indrømmer, at det er en mærkelig fornemmelse at give slip på rattet og overlade kontrollen til en anden bil. Det er måske et af de største problemer for teknologien.
 
I den seneste test kunne man køre 200 kilometer i løbet af én dag uden problemer. Bilerne kørte med 85 km/t med en afstand på blot seks meter mellem de enkelte biler.

I den næste fase af projektet vil man fokusere på at sænke brændstof-forbruget yderligere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere