Artikel top billede

Her er det seneste offer for tablet-pc'en

Der er kort afstand mellem storhed og fald på it-markedet. For få år siden kom et nyt produkt, som tog verden med storm. Nu ligner det en dinosaur.

Efter en fænomenal vækst i de seneste år er salget af de såkaldte e-læsere - små mobile enheder, der kun kan bruges til at læse e-bøger - styrtdykket i løbet af 2012. E-læseren har dermed haft en meget kort levetid og begynder allerede at ligne en dinosaur. Det konstaterer analysefirmaet iSuppli i en ny rapport.

I 2011 blev der solgt 23,2 millioner e-læsere, og det var en rekord, som måske aldrig bliver nået igen. For det ventes, at salget vil falde med 36 pct. til 14,9 millioner enheder i 2012. Til næste år ventes et yderligere fald på 27 pct. til 10,9 mio. enheder.

Hvis man kigger lidt længere frem, så ventes et fald til 7,1 millioner enheder i 2016.

Det er aldrig set før, at et nyt produktsegment vokser så hurtigt og så forsvinder igen med samme hastighed, selv i en branche som er kendt for korte produkt-levetider.

De første e-læsere kom først i 2006, og så gik det rigtig stærkt i de følgende år, hvor salget steg fra en million enheder i 2008 til 10 millioner i 2010. En tidobling på to år.

Men den generelle tendens er, at apparater som kun kan løse en enkelt opgave - som musikafspillere, navigations-enheder og kompakte kameraer - forsvinder og bliver afløst af multifunktions-enheder.

I dette tilfælde er det tablet-pc'er, som også kan bruges til at læse e-bøger. Med lanceringen af den første iPad i 2010 havde e-læseren allerede fået sit dødsstød.

Smartphonen har også overtaget mange af de funktioner, som tidligere krævede en lommeafspiller til musik, en GPS og et lille kamera, men disse produkt-typer har trods alt haft en længere levetid end e-læseren.

Tablet-salget er eksploderet med 120 millioner solgte enheder i 2012, og det ventes, at salget vil stige til 340 millioner i 2016. Det er kun smartphone-markedet, som vokser med samme tempo.

Det er også et teknologisk kapløb mellem tablet-pc'er og e-læsere. I foråret kom den nye iPad med Retina-opløsning, hvor det er mere behageligt at læse tekst på skærmen, og der er siden kommet flere tablets med den samme eller højere opløsning.

E-læsere som Amazons Kindle bruger en anden teknologi med elektronisk blæk, og den seneste generation, Paperwhite, har fået indbygget lys, mens strømforbruget stadig er meget lavt.

For at overleve er det nødvendigt at sælge e-læserne til meget lave priser. Her har Amazon den fordel, at man kan sælge under kostpris og så tjene penge på salget af e-bøger.

Der går rygter om, at den kommende Txtr Beagle e-læser vil koste mindre end 100 kr. Det kan måske forlænge levetiden for e-læsere en smule, men i sidste ende er de dødsdømte, mener iSuppli.

Det er kun få år siden, at e-læsere var "The Next Big Thing", men storhedstiden er allerede forbi, og nu er de blevet overhalet af en anden og mere fleksibel rival.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere