Artikel top billede

Nu bliver e-bøger måske billigere

I sagen om ulovlige prisaftaler på e-bøger har Apple nu lidt et nederlag. Den store vinder kan blive Amazon - og forbrugerne.

EU-kommissionen har nu tvunget Apple og fire forlag til at ophæve deres eksisterende prisaftaler på e-bøger. I en pressemeddelelse fortæller EU, at forlagene Simon & Schuster, Harper Collins, Hachette og Georg von Holtzbrinck er gået sammen med Apple for at holde priserne for e-bøger på et kunstigt højt niveau på iOS-platformen.

Det menes, at Apple har også aftalt med forlagene, at e-bøgerne ikke må sælges billigere på andre platforme.

Nu lover Apple og forlagene, at de eksisterende aftaler bliver annulleret, og forhandlerne får nu frihed til at sælge e-bøger med rabat i de næste to år.

"Hver enkelt udgiver og forhandler af e-bøger kan frit vælge vilkårene for deres samarbejde, men enhver form for sammensværgelse for at begrænse eller fjerne konkurrence er ganske enkelt uacceptabelt. De forpligtelser som Apple og de fire udgivere har foreslået vil genskabe de normale konkurrence-forhold på dette nye og hurtigt udviklende marked, til fordel for købere og læsere af e-bøger," siger EU-kommissionens vice-formand Joaquin Almunia.

Markedet for e-bøger er i kraftig vækst. Amazon sælger allerede flere e-bøger end papirbøger, og en af de store boghandlerkæder, Borders, gik konkurs i USA sidste år.

Netop Amazon kan blive den store vinder i den aktuelle sag. Amazon har tidligere haft en meget aggressiv prisstrategi på markedet for e-bøger og sælger sin egen læseenhed til bøgerne, Kindle.

I USA har landets justitsministerium og 16 forbundsstater også sagsøgt Apple og fem forlag for ulovlige prisaftaler på elektroniske bøger.

Den amerikanske justitsminister Eric Holden sagde i april, at forbrugerne har betalt "millioner af dollar" i overpris for e-bøgerne som følge af de hemmelige prisaftaler.

Sælger fra momsly

Det er også kommet frem, at både Apple og Amazon sælger deres e-bøger fra momslyet Luxembourg. I Danmark er momsen på 25 procent både på almindelige bøger og på e-bøger. I Luxembourg ser det helt anderledes ud. Her er bogmomsen kun på 3 pct.

Det gælder dog kun for salg af e-bøger til privatpersoner. De gældende regler betyder, at momsen for salg til private skal beregnes i sælgerens land, mens salg til erhvervskunder bruger momsen i køberens land.

Derfor betinger både Apple og Amazon sig i deres aftalevilkår, at salget af e-bøger kun må ske til private brug.

Slutkunderne mærker dog ikke noget til den lave moms i Luxembourg. Prisen for e-bøgerne er nemlig i de fleste tilfælde identisk. Forskellen på de 3 pct. moms og de 25 pct., som eksempelvis skulle betales i Danmark, lander altså i lommen på Amazon.

Firmaer som Amazon afvikler allerede en stor del af deres europæiske salg over Luxembourg, hvor momsen generelt er lavere end i resten af EU. Men det er snart slut. Fra 2015 skal momsen for salget til private i EU beregnes i køberens - og altså ikke i sælgerens - land. Så er det ikke længere en fordel at sælge fra Luxembourg.

Svært at definere grænsen

Mange lande har lav moms på trykte bøger. Men det gælder typisk ikke for e-bøger. En elektronisk bog burde koste meget mindre end en trykt bog - der er trods alt ingen omkostninger til tryk, distribution og indpakning. Men i mange lande er momsen på elektroniske bøger højere end momsen på papirbøger. Det gælder alle de lande, hvor man har en differentieret bogmoms.

I Danmark er der 25 pct. moms på bøger, ligesom på de fleste andre varer. Her har man altså ikke en specielt lav moms på bøger. Men i Sverige er bogmomsen kun på 6 pct., i Tyskland er den på 7 pct. og i Frankrig er den 5,5 pct. I Storbritannien og Irland er der slet ingen moms på trykte bøger.

Men e-bøger bliver ikke regnet som "rigtige" bøger, og derfor skal man betale fuld moms. I Tyskland skal forbrugerne således betale 19 pct. moms på e-bøger (men altså kun 7 pct. på trykte bøger), og i Storbritannien er det 20 pct., mens almindelige bøger altså helt slipper for moms.

I starten af 2012 reagerede Frankrig og Luxembourg ved at sænke momsen på e-bøger til henholdsvis 7 og 3 pct.

De nuværende europæiske regler forbyder ellers EU-landene at sænke momsen på e-bøger, som - juridisk set - bliver regnet som en serviceydelse og ikke som en bog. Men de to lande har ikke ventet på grønt lys fra Bruxelles, og EU-kommissionen har truet med en sag mod landene.

Problemet er, at det kan blive svært at definere grænsen mellem en e-bog og andre digitale ydelser. Grænsen er allerede flydende - e-bøger kommer i stigende grad til at ligne applikationer med interaktive funktioner, lyd og video.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere