Vagthund pudset på fiberselskab efter ufin markedsføring

Et stort jysk fiberselskab mistænkes for at tage lidt for aggressive midler i brug i kampen om fiberkunderne.

Artikel top billede

Læs også:
Yousee svarer igen på kritik: Fiberselskaber fører også skræmmekampagner

Vred fiberboss: TDC fører fiber-skræmmekampagne

Flere fiberselskaber har gennem de seneste år taget et ganske stærkt våben i brug for at kapre flere fiberkunder på det hårdt pressede telemarked, hvor fiberselskabernes penge er fosset ud.

Ideen går kort fortalt ud på at udnytte fiberselskabernes stærke forankring i lokalsamfundene og dermed skabe en ihærdig lokalpatriotisk fiberbevægelse.

Det er sket ved at samarbejde med lokale organisationer og privatpersoner, der får penge eller andre goder for at hverve nye fiberkunder.

På den måde har man skabt en masse såkaldte "ildsjæle", der taler fiberens sag på gader og stræder, i den lokale sportsklub og over naboens hæk.

Fiberselskabet SE (tidligere Syd Energi red.), har benyttet sig af ildsjæle i tre år og hævder selv, at ildsjælene har været med til at rejse mere end en million kroner i det sønderjyske.

Man må ikke stemme dørklokker

Men spørgsmålet er nu, om disse fiber-ildsjæle bevæger sig på den rigtige side af loven, når det gælder ihærdighed.

I hvert fald har der i avisen JydskeVestkysten været rettet kritik af, at fiberselskabet SE's ildsjæle overtræder dørsalgsloven, der blandt andet forbyder erhvervsdrivende at stemme dørklokker.

Det får nu Forbrugerombudsmanden til at gå ind i sagen.

"Vi har skrevet til SE og bedt selskabet om en redegørelse," bekræfter Tina Morell, chefkonsulent ved Forbrugerombudsmanden.

Hun fortæller, at kravet om en redegørelse kommer efter artiklen i JyskeVestkysten og efter at have set, hvad SE skriver på sin egen hjemmeside.

"Vi har ikke modtaget noget fra SE endnu, men vi forventer at høre noget inden jul. Så kigger vi på det," lyder det fra Tina Morell.

Men fiberselskabernes aggressive salgsmetoder er ikke kun noget, forbrugere oplever i det sønderjyske.

Andre bruger også ildsjæle

SE er dog ikke det eneste fiberselskab, der benytter sig af de lokale ildsjæle som salgsfunktion.

Også EnergiMidt har ikke lagt skjul på deres brug af ildsjæle.

I byen Brædstrup, hvor bølgerne i fiberkrigen mellem Yousee og EnergiMidt for nylig gik højt, har EnergiMidt for eksempel allieret sig med den lokale fodboldklub Brædstrup IF.

Ifølge klubbens hjemmeside får klubben 100 kroner samt en spillertrøje for hver ny fiberkunde, klubben skaffer.

"Skaffer et hold fire tilmeldinger er der drikkedunke til holdet," står der på fodboldklubbens hjemmeside.

Denne praksis kan muligvis også være tvivlsom.

Ifølge dørsalgsloven er salgsfremstød i idrætsforeninger, arbejdspladser og lignende steder nemlig også forbudt.

Læs mere om dørsalgsloven her.

Navnenyt fra it-Danmark

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job