Husker du dem: Her er 2012's sjoveste internet-jokes

Vi har fundet frem til årets bedste 'memes'.

Artikel top billede

Foto: White House

Det sprudler med kreativitet på internettet. 

Når der sker en stor begivenhed ude i verden, er der næsten garanti for, at der prompte kommer en række kreative reaktionen på de sociale medier.

Det så vi eksempelvis i år, da filmstjernen Clint Eastwood holdt en lettere bizar tale til det republikanske partikonvent, hvor han foran en tom stol giver en opsang til en usynlig præsident Obama.

I timerne efter talen flyder Twitter, Facebook og diverse fora på nettet med sjove billeder og vittigheder af svingende kvalitet.

En af dem, der var hurtige til at reagere, var præsident Obama, der lagde et billede af sin stol, der har inskriptionen 'The President', ud på Twitter.

Obamas lakoniske kommentar til billedet var: "Den her stol er optaget."

Men Clint Eastwood-spøgen er blot en af mange såkaldte memes, der har hærget internettet i det forløbne år.

Se vores favorit-memes på de næste sider:

80-årig spanier skaber internet-sensation

Et Jesus-maleri i en kirke i den spanske landsby Borja var i så meget forfald tidligere på året, at en 80-årig lokal kvinde på egen hånd forsøgte at give billedet lidt ny glans. 

Ifølge kvinden, Cecilia Giménez, havde den lokale præst givet hende lov til at restaurere billedet på trods af, at hun ingen kunstnerisk erfaring har. 

Men præsten har givetvis fået sig en overraskelse, da han efterfølgende ser resultatet. For Jesus ligner ikke længere sig selv.

I stedet er han nu blevet forvandlet til noget, der minder om en blanding af en chimpanse og Edvard Munchs "Skriget".

Skaber turist-boom

Billedet udvikler sig hurtigt til en internetsensation, hvor internetbrugere, der er vakse med Photoshop, sætter det abe-lignende Jesus-ansigt ind i en lang række andre berømte malerier og fotos.  

Eksempelvis bliver både Mona Lisa og Jesus disciple i Da Vincis "Den Sidste Nadver" nu udstyret med abelignende ansigter. 

Den store opmærksomhed har desuden medført, at turister ifølge den engelske avis Daily Mail nu strømmer til kirken i den lille by uden for Zaragoza for at se det berømte billede.

Her og her kan du se flere billeder af den abelignende Jesus.

Uimponeret medalje-vinder charmerer præsidenten

Der var ikke nogen overvældende begejstring at spore, da den 16-årige amerikansk gymnast McKayla Maroney sikrede sig en sølvmedalje ved OL i London i sommer. 

Under medaljeceremonien bliver hun fanget i en position med korslagte arme og et sammenbidt ansigtudtrykt.

Går viralt

Billedet går straks viralt på nettet under overskriften 'McKayla is not impressed', og den skuffede amerikaner bliver efterfølgende photoshoppet ind i en lang række andre sammenhænge.

Blandt andet bruger utilfredse iPhone-fans hende til at udtrykke utilfredshed med den nye iPhone 5, som det ses på billedet til højre. 

Den unge amerikanske gymnast spiller efterfølgende selv med på joken, og da hun i november er på besøg hos præsident Obama i Det Hvide Hus, poserer både hun og præsidenten med det uimponerede ansigtsudtryk. 

Se flere billeder på bloggen McKayla is not impressed.

Vred Dronning Elizabeth: Dræb dem alle

Åbningsceremonien ved OL i London vakte stor begejstring hos langt de fleste af tilskuerne på det olympiske stadion - bortset fra én:

 
Den britiske dronning Elizabeth.

Under ceremonien bliver dronningen foreviget med et ansigtsudtryk, der antyder, at underholdningen ikke falder i hendes smag. 


Ikke Beatles-fanÅbningsceremonien var ellers instrueret af den Oscar-vindende filminstruktør Danny Boyle, og den bød på live-musik fra blandt andre Sir Paul McCartney og gæsteoptrædener fra James Bond (Daniel Craig) og fodboldspilleren David Beckham.

Billedet af den utilfredse dronning førte hurtigt til et royalt internet-meme med overskriften "One is not amused".

Se flere billeder af den knap så OL-begejstrede dronning her.

Udenrigsminister sender spøjse sms-beskeder

Amerikanske Stacy Lambe falder ved tilfælde over et billede af den amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton, der sidder ombord på sit fly med solbriller og en smartphone i hånden.

Stacy Lambe og hendes ven Adam Smith opretter hurtigt herefter Tumblr-bloggen 'Texts from Hillary', hvor billedet af udenrigsministeren med sin smartphone er et gennemgående tema. 

Kække sms-beskeder til Obama

Ingen ved præcist, hvad Hillary Clinton laver på det omtalte billede. Men Stacy Lambe opdigter en lang række historier, hvor Hillary sender spøjse sms-beskeder til politiker-kolleger og andre kendisser. 

Bloggen blev så stor en online-succes, at Hillary Clinton selv sender et bidrag ind til siden, hvor hun også inviterer de to skabere af bloggen på besøg i Det Hvide Hus. 

Se flere billeder på bloggen Texts From Hillary.

Præsident-debat ender med lumre vittigheder

Under en debat om ligestilling kom præsidentkandidaten Mitt Romney for skade at sige, at han havde gennemsøgt ringbind fyldt med kvinder for at finde kvalificerede kvindelige kandidater til sit kabinet. 

Debatten var endnu ikke afsluttet, før de sociale medier flød over med sjove billeder og små-lumre jokes om Mitt Romneys ringbind fyldt med kvinder. 

Gem dine kvinder i Evernote

Eksempelvis gjorde den journalisten Paul Carr opmærksom på, at Mitt Romney må være noget nær den eneste mand, der stadigvæk bruger ringbind:

"Oh Mitt, no-one puts women in binders any more. We put women on Evernote," skrev han på Twitter. 

Andre skrev sjove anmeldelser af ringbind på Amazon.com. Men mange af billederne har tidligere præsident Clinton i hovedrollen, der som bekendt har et ry for at være særdeles dameglad.

Fodboldstjerne bliver forvandlet til catwalk-model

I det 35. minut af EM-semifinalen i fodbold mellem Tyskland og Italien, scorer den kontroversielle angriber Mario Balotelli sit andet mål og afgør kampen til Italiens fordel. 

Balotelli fejrer sit mål ved at smide trøjen, stille sig op i en mærkværdig position og spænde hver en muskel i sin krop.

Mest af alt ligner han tegneserie-helten Hulk. 

Jubel-scene udsat for Photoshop

Øjeblikket bliver naturligvis foreviget, og Balotellis jubel bliver efterfølgende udsat for en seriøs omgang Photoshop.

I de photoshoppede billeder figurer han blandt andet som model på en catwalk og side som side med præsident Obama og Hillary Clinton. 

Gå tilbage til forsiden

Læs også:
  
Her er de fedeste viral-videoer, der hærger på nettet

Åh nej! Her er verdens pinligste firma-koks på nettet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

Københavnsområdet

Sparekassen Danmark

Dataudvikler til IT og Operations i Hobro

Nordjylland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger teknisk specialist/IT-tekniker

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tech Lead til udviklingsteam i PET

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S