Artikel top billede

Instagram undskylder: Vil alligevel ikke sælge dine billeder

Nu har Instagram-brugerne fået en stor undskyldning. Det hele er en misforståelse, siger selskabet.

Tirsdag kom det frem, at Instagram ændrer sine vilkår fra den 16. januar, så man fremover har retten til at sælge brugernes billeder uden at betale for det eller spørge om tilladelse først. Brugerne kan ikke gøre noget for at forhindre, at deres billeder bliver solgt eller brugt i en anden sammenhæng, som Instagram bestemmer. Det har fået mange Instagram-brugere til at true med at slette deres konto og finde alternative tjenester.

Men Instagram, der blev købt af Facebook tidligere i år, har nu reageret efter balladen i det seneste døgn med en undskyldning til brugerne.

"Tak, og vi lytter," lyder overskriften på et blogindlæg, hvor Instagram forsøger at forklare sine nye vilkår for brug af tjenesten. Det er slet ikke meningen at sælge brugernes billeder, lyder budskabet.

Instagram fortæller, at der er tale om en misforståelse, og selskabet lover, at man nu vil ændre dele af vilkårene for at gøre det mere tydeligt, hvad der vil ske med billederne.

"Instagram blev skabt for at tjene penge. Annoncering er en af vejene til at tjene penge, men ikke den eneste. Vores hensigt med at opdatere vilkårene er at kommunikere, at vi gerne vil eksperimentere med innovativ annoncering, som passer til Instagram. Men i stedet blev det tolket sådan, at vi vil sælge dine billeder til andre uden nogen kompensation. Det er ikke sandt, og det er vores fejl, at formuleringen er uklar. For at gøre det helt tydeligt: Det er ikke vores hensigt at sælge dine billeder. Vi arbejder på at opdatere formuleringen i vilkårene for at gøre det helt klart," skriver Instagram-medstifter Kevin Systrom i bloggen.

Han forsøger også at forklare, hvordan fremtidens reklamer på Instagram kommer til at se ud. Han forestiller sig en fremtid, hvor virksomheder kan promovere deres konto på tjenesten. I den forbindelse vil man måske vise profilbilleder og andet indhold fra de brugere, der følger den pågældende virksomhed.

Kevin Systrom skriver også, at man vil fjerne den formulering i vilkårene, som antyder, at brugernes billeder kan blive brugt til reklamer.

"Instagram-brugere ejer deres indhold, og Instagram tager ikke ejerskab af dine billeder. Det har ikke ændret sig. Vi respekterer, at der er kreative kunstnere og hobby-brugere, som bruger meget tid på at skabe smukke billeder, og vi respekterer, at dine billeder tilhører dig. Punktum," lyder udmeldingen.

Indtil videre har Facebook og Instagram ikke ændret indholdet i vilkårene, men Kevin Systrom understreger, at de først træder i kraft om en måned - den 16. januar - og derfor har man tid til at lave ændringer baseret på brugernes feedback.

I de nye vilkår hedder det blandt andet (her gengivet på originalsproget), at "a business or other entity may pay us to display your... photos... in connection with paid or sponsored content or promotions, without any compensation to you."

Hos Google har man en noget mere restriktiv politik, som ikke tillader selskabet at sælge billeder, der er uploadet til Google+ eller Picasa. Det samme gælder for foto-tjenesten Flickr, der tilhører Yahoo.

Flere af Instagrams konkurrenter har da også været meget hurtige til at udnytte sagen for at lokke brugere til at skifte. Yahoo henviser til et ældre blogindlæg med titlen "Hos Flickr er dine billeder altid dine", og tjenester som 23snaps og Blipfoto lover, at man respekterer brugernes indhold.

Instagram blev solgt til Facebook i foråret 2012 for omkring fem milliarder kroner, selv om firmaet manglede en fungerende forretningsmodel. Tirsdag blev der spekuleret i, at de nye vilkår vil gøre tjenesten til verdens største fotobureau.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere