Ny iOS-opdatering: Skal løse irriterende iPhone-problem


Publiceret d. 19. december 2012 kl. 14.21


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også:

Guide: Skal du vælge Android, iOS eller Windows Phone?

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet

"Fixes a bug that could impact WiFi."

Sådan lyder beskrivelsen af den opdatering til iOS 6, som Apple netop har frigivet.

Men selvom iOS 6.0.2 altså er en af de mindre opdateringer, er det et stort problem, den skal forsøge at reparere.

Apple har tidligere kommenteret på problemet: "I sjældne tilfælde kan din iPhone, iPad eller iPod Touch måske ikke slå WiFi eller Bluetooth til under Indstillinger."

Det er dog tvivlsomt, hvor "sjældent" problemet reelt er.

I Apples eget suppurt-forum er tråden iOS 6 WiFi Disabled i hvert fald nu set 333.000 gange, og der er 2.487 kommentarer.

Der er endnu ikke nogen, der har kommenteret på, om iOS 6.0.2 løser WiFi-problemet, men at mange ikke er tilfredse med Apple, er tydeligt.

"Det er jeres forbandede problem, så løs det. Hvor mange mennesker skal klage, før I gør noget," lyder et af de seneste indlæg.

Opdateringen 6.0.2 retter sig ifølge Apple kun mod iPhone 5 og iPad Mini, men i selskabets support-forum registreres WiFi-problemet også af ejere af eksempelvis iPhone 4S.

Ikke første gang
Da Apple frigav iOS 5, skabte det også WiFi-problemer for en del brugere.

I november kom Apple med den første opdatering til iOS 6.

Den rettede blandt andet en fejl, der kunne få kamera-lyset til ikke at fungere ordentligt, en fejl, der kunne hindre trådløs softwareopdatering, og en fejl, der kunne medføre horisontale streger over det virtuelle keyboard.

Ifølge Apple skulle 6.0.1 også udbedre et problem med WiFi WPA2-netværksforbindelser.

iOS 6.0.2 kan hentes ved at gå ind under menuen Instillinger, Generelt og Softwareopdatering på din iPhone eller iPad. Man kan også opdatere styresystemet via iTunes.

I den seneste opgørelse fra IDC ligger Android på en global markedsandel på 75 procent, mens iOS har 14,9 og Windows Phone to procent.

Læs også:

Guide: Skal du vælge Android, iOS eller Windows Phone?

Smartphone-krigen spidser til: Kan koste producenter livet




Kommentarer


Forsiden lige nu

Manden bag teleselskabet Onfone, Morten Strunge, har kastet sig ud i nyt projekt.
23. maj 2013 kl. 16.03 | læs »

Inden længe kan det blive muligt at printe pizzaer og andre fødevarer.
23. maj 2013 kl. 14.20 | læs »

Årets CIO 2013: Lego vil have sine it-folk i huset og ikke andre steder. Det er der en helt speciel grund til. Se den her.
23. maj 2013 kl. 15.29 | (1) | læs »

Se hvorfor Mark Zuckerberg forleden besøgte Danmark - og den danske statsminister.
23. maj 2013 kl. 14.59 | (3) | læs »





White papers
I dette white paper kan du læse om de problemstillinger, som it-afdelingen står overfor, når...

Det stigende krav i dag om netværksadgang hvor som helst, når som helst har ført til, at flere og...

I dette tekniske white paper kan du som netværksadministrator for en stor virksomhed med fordel...

 


Mest læste seneste uge

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Efter en testperiode på knap et år i en dansk virksomhed blev Microsofts Office 365 sendt ud i kulden - mens IBM's SmartCloud kom ind i varmen.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.

Der er flere måder at bremse et DDoS-angreb på. Læs her, hvordan du billigt kan stikke en kæp i hjulet på angriberne, inden din hjemmeside bliver bombarderet i sort.