Artikel top billede

Dansker får ansvaret for en tredjedel af F-Secures omsætning

Danske Michael Dahl er udnævnt til vice president for salget i Nordeuropa.

Den finske sikkerhedsproducent F-Secure laver om på sin struktur. Det betyder, at danskeren Michael Dahl, der i de sidste tre år har stået i spidsen for F-Secure i Skandinavien, nu bliver forfremmet til vicepresident, Corporate og Direct Consumer Channel for F-Secure i Nordeuropa.

40-årige Michael Dahl får samtidig udvidet sit skandinaviske ansvarsområde til også at omfatte Finland.

"Man kan sige, at jeg får endnu mere ind under mig, end jeg har i dag," siger en glad Michael Dahl til Channelworld.

Med forfremmelsen bliver Michael Dahl en ud af seks vicepresidents hos F-Secure.

Han fortæller, at den nye organisation er mere fokuseret på kanalen. Og det er netop kanalansvaret, som nu kommer til at ligge hos danskeren.

"De sidste par år har vi udviklet på kanalen. Men det har ikke været den højeste prioritet i selskabet. Derfor har man fra ledelses-side ikke haft den rigtige struktur. Det er det, vi nu får med den her stilling, som jeg tiltræder" siger Michael Dahl, som godt vil sætte en tyk streg under, at det handler om at styrke kanalen i de enkelte lande.

Nordeuropa er F-Secures største marked. Ifølge Michael Dahl får han ansvaret for en tredjedel af F-Secures samlede omsætning.

Den nye stilling betyder dog ikke, at han skal flytte til hovedkvarteret i Finland.

"F-Secure er et globalt firma. Det er ikke bare finsk. Det kan man se ved, at jeg - selv om jeg nu får ansvaret for det finske hjemmemarked - kan sidde i København," fortæller Michael Dahl.

Han lægger ikke skjul på, at han er glad for det nye ansvar.

"Det er en julegave på forskud. Jeg synes jeg har fået en enormt spændende udfordring, som jeg glæder mig til at gå ind i. Nu skal jeg se på det store potentiale, som jeg mener, der er på tværs af landegrænserne. Det glæder jeg mig til," siger han og fortsætter:

"Personligt synes jeg også det er spændende. Det er fem år siden, jeg kom til F-Secure. Nu er jeg avanceret til det her ledelsesniveau, der ligger lige neden under CEO'en. Det er godt og spændende, at man kan avancere så hurtigt i denne organisation."

Michael Dahl tiltræder officielt sin nye stilling 1. januar, men allerede nu er stillingsskiftet meldt ud i organisationen.

Se også galleri fra F-Secures forhandlerarrangement:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere