Derfor er Danmark et Microsoft-land

Danmark er på mange måder et foregangsland for store Microsoft. Læs her, hvorfor selskabet har bidt sig så godt fast i Danmark.

Artikel top billede

Det kan godt være, at Microsofts tidligere landechef, Jørgen Bardenfleth, i dag ikke længere sidder med ansvaret for selskabets software-salg i Danmark.

Men han har i sit nye job som Senior Director for Strategic Projects hos Microsoft International stadig en særdeles god føling med, hvordan Microsofts software-salg går på vores breddegrader.

For hos Microsoft International sidder han i en lille gruppe med fem direktør-kolleger, der har ansvaret for de 110 lande, der ligger udenfor USA og Canada.

Og her er konklusionen klar, når snakken går på det danske Microsoft-salg.

"I Microsoft-regi har Danmark udmærket sig ved, at vi herhjemme ligger i top tre med hensyn til software-salget målt på indbyggertallet. Og så er Danmark også et af de lande, der ligger længst fremme, når det kommer til at adoptere Microsofts cloudløsning," fortæller Jørgen Bardenfleth til Computerworld.

I den forbindelse indskyder han, at Danmarks interesse i selskabets cloud-løsninger ligefrem har dannet best practice for Microsoft-koncernen, hvilket også gælder erp-salget via Dynamics.

"Igen målt på indbyggertallet, så har vi det største salg af Dynamics-løsninger i Danmark i forhold til alle andre lande," lyder det fra Jørgen Bardenfleth.

Mange bække små

Microsoft-direktøren begrunder de gode erfaringer fra Danmark med, at vi herhjemme har mange små og mellemstore virksomheder, som traditionelt har været selskabets målgruppe.

"Vi har også mange gode partnere i Danmark, hvilket er ekstremt vigtigt, da vi ikke selv sælger vores software direkte til kunderne," siger Jørgen Bardenfleth.

Han medgiver, at selskabet måske startede for tidligt med cloud-salget herhjemme, men den offensive strategi har trods alt båret frugt.

"Nogen gange må man bare starte, og rigtig mange af de store og de helt små virksomheder har åbenbart set lyset, og så må vi bare fortsætte det gode arbejde også uden for Danmark," lyder det fra Microsoft-direktøren.

Udfordringer i skyen

IDC-analytiker Anders Elbak forklarer over for Computerworld, at Microsoft trods sit solide indtog i Danmark også har en lang række udfordringer.

Succesen bunder i historiske årsager

Det gælder paradoksalt nok især med selskabets cloudsatsninger, hvor Microsoft har rundet 300.000 danskere brugere på Office 365.

"Den største udfordring for Microsoft er skiftet til cloud og væk fra traditionelle pc'er, hvor det først og fremmest er interessant, om selskabet kan fastholde positionen med Windows som dominerende operativsystem," siger Anders Elbak og fortsætter:

Han vurderer, at Microsoft var sent ude med at fokusere på internet/online, men har været ganske hurtigt ude med cloud og er så småt ved at skifte det store antal eksisterende brugere på eksempelvis Office over til cloud i form af Office 365.

"For at sikre fremtidig success, er Microsoft nødt til at fortsætte med cloud og helst etablere Windows som et reelt alternativ på tablets, pc'er og smartphones. Selskabet skal dog hele tiden holde den rette balance mellem at være på forkant ved at tilbyde cloud og fastholde de eksisterende kunder, som ikke er klar til cloud endnu," lyder det fra Anders Elbak.

Mister næppe markedsandele

Professor Niels Bjørn-Andersen fra Copenhagen Business School anser også cloud som en udfordring, hvor konkurrenter som eksempelvis SAP og Oracle på ERP-området er begyndt at kigge nedad mod de mindre virksomheder.

"Men reelt tror jeg ikke, at Microsoft kommer til at miste markedsandele i Danmark. Det er en veldrevet virksomhed, og de store selskabers satsninger på mindre virksomheder går snarere ud over de øvrige erp-leverandører i mid-markedet," vurderer Niels Bjørn-Andersen.

Han fremhæver, at det historiske opkøb af danske Navision i 2003 har været en af de store årsager til, at Microsoft har fået et så solidt greb i danske virksomheder, da Navision havde en markedsandel på over 50 procent i Danmark.

"Det er jo ikke blevet dårligere, efter Microsoft tog over," bedyrer han.

Den vurdering er IDC-analytiker Anders Elbak ganske enig i.

"Microsofts succes i erp-markedet har smittet noget af på andre områder, og det gælder blandt andet i det partnerprogram, som Microsoft har," skønner han.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS