Et år med sorte huller og anonyme angreb

Sorte huller og anonyme angreb var blandt tendenserne i 2012.

Som vanligt ved nytårstid giver jeg her et rids over udvalgte hændelser og trends i det år, der lige straks er gået.

Anonymous kom til Danmark
I 2011 var Anonymous-bevægelsen primært et amerikansk fænomen.

I 2012 rykkede den tættere på os med angreb i både Danmark og Sverige.

I juli var der således DDoS-angreb mod fagforbundet 3F. De kom som reaktion på forbundets konflikt med Restaurant Vejlegården.

Men som det ofte er tilfældet med Anonymous, er det svært at afgøre, hvad der egentlig skete.

Vi ved, at der var et angreb. Og at nogen, der kaldte sig Anonymous Danmark, stod bag det.

En konsekvens af angrebet blev, at omkring 30.000 dagpengemodtagere fik forsinket udbetalingen af deres dagpenge.

Kort tid efter angrebet gik en anden gruppe, der hævdede at være Anonymous, imod aktionen.

Gruppen lagde en video ud på YouTube, hvor den kritiserede angrebet. Den ønskede ligefrem at få navnene på angriberne frem:

"Vi opfordrer alle med kendskab til disse forræderiske kammerater til at gøre deres private oplysninger frit tilgængelige, så andre folk kan konfrontere dem," skrev den.

Ja, det er svært at vide, hvem der er anonym, når alle er det.
Samme udfordring havde Anonymous i Sverige.

Her angreb bevægelsen i oktober en række fremtrædende websteder efter en razzia mod et webhotel, der mistænkes for at være involveret i ulovlig fildeling.

I flere omgang var blandt andre regeringens og sikkerhedspolitiets websteder nede.

Men også her var der bagefter tvivl om, hvem der egentlig stod for angrebet. Var det "de rigtige" Anonymous?

Under alle omstændigheder kom hacktivismen for alvor til Danmark i 2012 - uanset hvem der så stod bag.

Fortsættes ...