Artikel top billede

Sig farvel til netbook'en

Asus og Acer stopper produktionen af de små billige computere.

I de sidste par år er salget af netbooks styrtdykket. Det var Asus, der lancerede den første netbook med sin Eee PC tilbage i slutningen af 2007 og dermed skabte et helt nyt computer-segment. En kategori, som er blevet spist af tablet-pc'en.

Nu ser det ud til, at det er slut. Både Asus og Acer har meddelt, at de stopper produktionen af netbooks fra januar 2013. Det skriver digi.no.

Asus forsøgte ellers sidste år at genoplive netbook-segmentet med sin Eee PC 1025 Flare Series med Atom-processor fra Intel. Den kan starte fra sleep-modus i løbet af blot to sekunder. Det er altså en oplevelse, som minder om det, man kender fra tablet-pc'er. Asus kalder det selv for "verdens hurtigste netbook".

Men det har ikke været nok til at redde netbook'en. The Guardian henviser til en prognose fra 2009, hvor ABI Research forudsiger at der bliver solgt 139 millioner netbook-computere i 2013. Det ser nu snarere ud til, at tallet vil være meget tæt på nul. Asus stopper salget af sin Eee PC, og hos Acer har man også opgivet at fremstille netbook-modeller.

"Netbook-markedet forsvinder ved udgangen af 2012", konstaterer en artikel hos Digitimes.

For Asus og Acer er de eneste to firmaer, der stadig fremstiller netbooks, mens andre som Samsung, HP og Dell er skiftet til tablet-pc'er.

De billige computere er primært solgt i Sydøstasien og Sydamerika, men også her er de blevet overhalet af billige Android-tablets og smartphones.

De sidste netbook-modeller fra Asus og Acer koster mellem 250 og 300 dollar, men man kan efterhånden købe rigtige bærbare computere til samme pris.

Intel vil fortsat fremstille sine Atom-processorer, der blandt andet skal bruges i intelligente fjernsyn og smartphones.

The Guardian oplister en række faktorer, der har slået netbook'en ihjel, herunder finanskrisen, lancering af iPad og andre tablet-pc'er, dyre Windows-licenser og generel skuffelse hos kunderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere