Artikel top billede

Teleboss vil have statsstøttet bredbånd i Danmark

Nu lyder der nye toner fra telebranchen, der går ind for statsstøttet bredbånd til områder, der ikke dækkes godt nok. Få forklaringen her.

Læs også:

Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd

Telebranchen slår nu på tromme for, at visse områder af landet skal have adgang til bredbånd via statsstøtte.

Dermed erkender branchen, at visse kunder og områder af landet ikke vil blive dækket godt nok i forhold til den politiske målsætning om at sikre bredbånd til alle.

"Jo, lidt nye toner er det nok," fortæller formand Jakob Willer fra Telebranchen.

Han understreger, at brancheforeningen aldrig har sagt, at markedet vil kunne levere til alle.

"Men vi kommer tæt på. Vi mener derfor fortsat, at man som udgangspunkt skal basere udbygning af mobilnet og bredbånd på private investeringer - på markedsvilkår og en regulering, det ikke favoriserer enkelte teknologier," forklarer Jakob Willer.

"Men vi kan dog også se, at der vil være kunder, som ikke vil blive forsynet med ordentlige bredbåndsforbindelser på rene markedsvilkår," forklarer han og fortsætter: 

"Og derfor siger vi nu, at det bør man politisk begynde at forberede sig på." 

Hvor markedet ikke har leveret

Udbygningen med 800 Mhz vil løfte tilgængeligheden mange steder - og derfor bør vi se effekten af denne udbygning inden konkrete initiativer igangsættes, mener han.

"Men allerede nu bør man kunne træffe politisk beslutning om, at man vil anvende en del af det provenu, der kommer ud af auktioner i 2016 til mobil- og bredbåndsudbygning de steder, hvor markedet ikke har leveret en ordentlig løsning."

"Så skal der selvfølgelig drøftes, hvad man mener er en ordentlig løsning - hvilke hastigheder er der tale om? Det må i givet fald konkretiseres i en kommende proces," slutter han.

Læs også:

Danske byer ladt i stikken: Kræver forsyningspligt på bredbånd




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere