Artikel top billede

Foto: Torben Klint.

Løbske batch-kørsler sendte Nordeas netbank i sort

Interview: Nordeas netbank har været sendt til tælling flere gange i de seneste dage. Her er forklaringen på, hvorfor banken ikke kunne holde sin it-drift i luften.

Fredag mellem jul og nytår og senest igen i går, onsdag, var Nordeas netbank i store problemer med ustabil drift i dagtimerne.

Derfor havde kunderne svært ved at komme på netbanken både den 28. december og den 2. januar.

Problemerne med netbanken skyldes ifølge Nordeas underdirektør Martin Andersen med ansvar for netbanken for privatkunder, at der blev kørt årsregnskaber i såkaldte batches samtidigt med, at årets sidste og første bankdage er nogle af de mest travle i netbanken.

"Vi har en regel om, at der aldrig må køre batches i dagtimerne, men på grund af fejl i afviklingen af vores batchjobs er disse blevet forsinket til dagtimerne, og derfor havde vi ustabil drift den 28. december og 2. januar," forklarer Martin Andersen til Computerworld.

Tabte pusten

Han fortæller, at batches på årsplan med pensioner, renteberegninger og afstemning er meget større end de normale batches, der bliver afviklet hver dag/nat.

"Vi tabte simpelthen pusten i systemerne, og inden vi kunne nå at få styr på de forsinkede batches, var den ustabile drift en realitet."

"Vi havde ellers forsøgt at fordele vores batchjobs udover flere dage," lyder det fra Martin Andersen, som siger, at nogle batchjobs planmæssigt først kan afvikles i det nye år.

Oveni de forsinkede batches havde Nordea over fem millioner kunde-logins på sin netbank den 28. december, hvilket er dobbelt så mange som onsdag den 28. november og godt en halv million mere end den sidste bankdag på måneden.

Kastede ekstra CPU-kraft ind

Pres fra batchjobs på den ene side og kunde-logins på den anden gjorde, at netbanken var endog meget svær at komme ind på fra 9.30 til klokken 15.30 både fredag den 28. december og onsdag den 2. januar.

"Vi øver os selvfølgelig inden jul og nytår på den slags situationer, fordi vi historisk ved, at vi får travlt. Vi havde derfor også ekstra mandskab til at holde øje med systemerne, men vi kunne ikke få stoppet de allerede igangsatte batchkørsler," siger Martin Andersen.

For at få styr på situationen kastede Nordea derfor al sin overskydende CPU-kraft ind i netbanken, hvilket stabiliserede driften igen ud på eftermiddagen både den 28. december og 2. januar.

Opgraderer på serversiden

Nordeas underdirektør fortæller, at den slags situationer altid er en afvejning af performancekrav og økonomi, da ekstra CPU-kraft og storage-kapacitet koster knapper.

Nordea har i første omgang taget konsekvensen af de to nedbrud og bestilt mere af begge dele hos sit hosting-selskab, TDC Hosting.

"Vi vil gå hele vores infrastruktur igennem for at se, hvordan vi kan undgå den slags igen," lover Martin Andersen.

Læs også:

Nordeas netbank sendt i sort




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere