Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Masseflugt fra regionerne: Top-CIO'er siger op på stribe

De danske regioner har svært ved at holde fast på deres top-CIO'er.

Fire ud af fem af landets regioner har i løbet af det seneste års tid vinket farvel til deres topchefer inden for it.

Det står klart, efter at Jan Topp Rasmussen i sidste uge fortalte, at han forlader sin it-direktørpost i Region Syddanmark og i stedet begynder hos Skat som it-direktør i en nyoprettet stilling, som han tiltræder den første februar.  

Før ham var det Michael S. Hansen, prisvindende it-direktør fra Region Sjælland som skiftede direktørstolen ud med en ny. Det kan du læse mere om her. 

I august meddelte han, at han fra første september ville tiltræde stillingen som ny it-direktør hos politiet, der sammen med Skat er blandt landets største offentlige kunder indenfor it-services og udvikling.

Droppede stillingen

Omtrent samtidig var det Region Nordjylland, som måtte sige farvel til sin direktør indenfor it, Lise Marcher, som droppede stillingen i Region Nordjylland, hvor hun havde været ansat siden 2008. Det kan du læse mere om her.

I stedet blev hun CIO på Aalborg Universitet i sommeren 2012 i en nyoprettet stilling på universitetet.

Fælles for alle tre jobskifter er, at de nye it-direktørstillinger hos både Skat, politiet og Aalborg Universitet ledsages af strukturelle ledelsmæssige ændringer i organisationerne, hvor it-direkøren sidder med i toppen, og dermed for mere indflydelse på beslutningerne.

Udvikling

Det er en udvikling i forhold til tidligere, hvor it-direktørerne sidder længere nede i hierakiet og kan have sværere ved at overbevise den øverste ledelse om at prioritere de it-investeringer, som it-direktøren ser som nødvendige for at kunne understøtte hele organisationen.

Men de tre it-direktører i Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Sjælland, er ikke de eneste, som er gået fra borde i løbet af det seneste års tid.

I vinteren 2011 var det Region Hovedstaden, der som den første i bølgen måtte sande, at it-direktøren havde sagt ja til et jobtilbud fra en anden arbejdsgiver.  
   
Her sagde it-direktør Jan Kold i november farvel til Region Hovedstaden og skiftede det offentlige it-direktør job ud med en stilling som vicekoncerndirektør hos NNIT efter 10 år som it-direktør, først hos Københavns Amt og derefter i Region Hovedstaden. 

Den eneste af de fem regioner, der ikke har skiftet it-direktør indenfor det seneste års tid, er dermed Region Midtjylland.

Her er Jørn Lodahl fortsat chef for it i området.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere