Artikel top billede

Ny mobil super-chip fra Samsung

Samsung har præsenteret en ny tablet-processor med otte kerner. Den bruger et særligt trick til at spare strøm.

Både Nvidia, Intel, Qualcomm og senest Samsung har præsenteret nye mobil-processorer på CES i Las Vegas. Samsung har udviklet en ny otte-kerne-processor, Exynos 5 Octa, der skal bruges i smartphones og tablet-pc'er. Den nye ARM-processor er en videreudvikling af Exynos 5 Dual, der bruges i Nexus 10.

Processoren indeholder fire A15- og fire A7-kerner, som bruger ARM's big.LITTLE-teknik. Det betyder, at processoren kan skifte mellem de store A15-kerner og de små A7-kerner. Det skal reducere energiforbruget betydeligt.

Konceptet blev introduceret i 2011 og kombinerer den høje ydelse i Cortex A15 MPCore med det lave energiforbrug i A7. Ideen er, at den kraftige processor først bliver aktiveret i det øjeblik, der er brug for det. Ellers kører man på den langsommere processor.

ARM hævder, at big.LITTLE gør det muligt for enhederne "at vælge den rigtige processor til den rigtige opgave baseret på kravene til ydelsen".

Softwaren som kører på den mobile enhed mærker ikke noget - enheden sørger automatisk for at skifte processor baseret på belastningen.

Processorerne ser identiske ud set fra applikationernes perspektiv. Den lille lav-energi processor - i dette tilfælde Cortex A7 - kører operativsystemet og applikationer til basale opgaver som sociale medier og lydafspilning.

Den mobile enhed skulle være i stand til at skifte processor i løbet af 20 millisekunder, hvis man kører f.eks. spil eller andre krævende programmer.

Det skulle forlænge batterilevetiden i de mobile enheder, selvom det stadig er skærmen og ikke processoren, som dræner batteriet mest.

Samsung fortæller, at Exynos 5 Octa bruger 70 procent mindre energi end forgængeren Exynos 5 Dual, der også anvendes i selskabets nye Chromebook, men ydelsen skulle være meget højere.

Exynos 5 Octa er rettet mod notebooks og smartphones i high-end-klassen. Samsung demonstrerede den nye processor med en tablet-prototype, der kørte spillet "Need for Speed: Most Wanted".

Men Samsung afslørede ikke, hvornår de første produkter med Octa er klar.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere