Artikel top billede

Kæmpe 0-dags-hul fundet i Java - din netbank i fare

Java er under angreb igen, og denne gang er det yderst kritisk. Se, hvordan du beskytter dig.

Læs også:

Eksperter er enige: Derfor bør du helt droppe Java

Der er fundet et stort, kritisk sikkerhedshul i Javas JRE, der bliver brugt aktivt mod alle typer Windows-maskiner og potentielt også mod Mac- og Linux-computere.

Det nyfundne hul i Java 7 har fået alle alarmklokker til at ringe hos sikkerhedsfirmaet CSIS Security Group, fordi Java er så udbredt.

Ifølge leverandøren Oracle ligger Java på tre milliarder maskiner verden over.

CSIS Security Group skriver i en sikkerhedsadvarsel markeret med høj prioritet, at hullet allerede nu udnyttes at it-kriminelle, efter it-kriminelle har spredt nyheden via dunkle hjemmeside.

"Vi ser omfattende misbrug fra flere dedikerede og organiserede bander, der systematisk anvender det friske hul, til at plante ransomware, netbank- og informationstyve samt avancerede rootkits og downloadere, der kan installere falske sikkerhedssprodukter og anden uønsket software," skriver CSIS.

Danmark i skudlinjen

Det vil sige, at Danmark er særdeles udsat, da størstedelen af danskere har NemID, som netop benytter Java JRE, når danskerne skal i netbanken eller ind til fortrolige oplysninger på offentlige hjemmesider.

Potentielt kan angriberne overtage styringen af folks computere, stjæle identiteter som eksempelvis Facebook-logins og bruge hullet til at begå indbrud i folks netbanker.

Sådan udnytter kriminelle hullet

Angrebene kan sættes ind, hvis en bruger har været inde på en kompromitteret hjemmeside og klikket på skumle links.

"Alt, det kræver at inficere et system, er, at modtageren vælger at klikke på det inkluderede link og samtidig have Java JRE aktiv på maskinen," skriver CSIS Security Group.

CSIS oplyser til Computerworld, at Java JRE kører som standard i de fleste browsere som Internet Explorer, Chrome og Firefox.

Sikkerhedsselskabet har også fundet flere eksempler på, at koden misbruges til overtage folks computere, når de klikker på links i spammails med alt fra flybilletter fra America Airlines til pakker fra UPS.

Java kan slås fra

"Der er konsensus i den samlede it-sikkerhedsbranche, at dette er en yderst kritisk situation. Ikke alene er der tale om en sårbarhed der misbruges i vidtspredte angreb, men for at gøre ondt værre, så findes der heller ikke en patch/sikkerheds fra Oracle, der lukker problemet," lyder det fra CSIS Group Security.

For at være helt sikker på at undgå at blive angrebet, kan man deaktivere sin Java JRE,

Det gøres eksempelvis i Internet Explorer ved at gå ind under Internetindstillinger" og videre til "Programmer" og "Administrer" for derefter at deaktivere Java.

Chrome-brugere kan skrive "chrome://plugins/" i sin Chromebrowsers adressesvindue, hvorefter man også kan deaktivere sin Java.

Problemet ved at deaktivere sin Java er dog, at man eksempelvis ikke kan logge ind på sin netbank, da NemID benytter Java-appletter, der er afhængige af Java JRE.

"CSIS forventer at Oracle vil mønstre alle tænkelige kræfter og interne resourcer med henblik på at kunne frigive en sikkerhedsopdatering."

"Det står imidlertid helt klart, at en sikkerhedsopdatering vil udsendes udenfor almindelig patch cyklus, eller senest som led i selskabets kvartalsopdateringer, som er sat til at slippes fri på tirsdag d. 15.1. 2013," skriver CSIS.

Læs også:

Eksperter er enige: Derfor bør du helt droppe Java




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere