ANNONCE:
HTC har tidligere samarbejdet med Facebook om en smartphonen ChaCha, der udover at bære et blinkede Facebook-logo også skulle være bedre til at dele indhold på Facebook.
Indholdsfortegnelse:
Det er endnu uvist, hvad Facebook ønsker at præsentere for pressen.
Men meget tyder på, at der er tale om en større produktlancering, og ifølge det hedeste rygte vil Facebook præsentere en særlig Facebook-telefon, der længe kun har eksisteret som et eksotisk rygte i den internationale teknologiverden.
Zuckerberg har tidligere afvist
For få uger siden nævnte ComON Facebook-telefonen som et af de nye banebrydende gadgets, vi håber vil se dagens lys i 2013.
Men Facebook-stifteren Mark Zuckerberg har ved flere lejligheder afvist, at Facebook er i gang med at bygge en smartphone.
På trods af afvisningerne er folk dog blevet ved med at råbe "ulven kommer". Det er sket så ofte, at der er god grund til at forholde sig skeptisk, når rygtesmedene nu igen galer op om, at Facebook-telefonen kommer.
Men ifølge Techcrunch-bloggeren MG Siegler kan det meget vel vise sig, at de folk der tidligere har råbt ulven kommer, alligevel ender med at få ret.
Kilder peger på mobil-nyhed
På Techcrunch skriver Siegler nemlig, at Facebook ifølge hans kilder rent faktisk vil præsentere en større mobil-relateret nyhed i morgen.
Der er ikke nødvendigvis tale om en rendyrket Facebook-telefon. Muligvis vil der være tale om en telefon, der kører et styresystem, som er helt eller delvist udviklet af Facebook, men hvor hardwaren er produceret af en allerede eksisterende smartphone-producent.
Eksempelvis skrev nyhedsbureauet Bloomberg sidste år, at HTC angiveligt samarbejder med Facebook om at lancere en Facebook-telefon.
Og netop HTC har tidligere produceret Android-smartphonen ChaCha, der blev til i samarbejde med Facebook.
ChaCha-smartphonen var udstyret med et lille blinkende Facebook-logo samt et fysisk tastatur, der skulle gøre det lettere at skrive sms-beskeder og statusopdatering på Facebook. Men telefonen tiltrak sig dog kun begrænset opmærksomhed, hvilket sandsynligvis skyldes, at den grundlæggende ikke adskilte sig synderligt fra de fleste andre Android-smartphones på markedet.
Fortsættes ...
Indhold:
- Kommentarer


