Artikel top billede

Kritik: Adobes cloud-produkter er dyre og ufleksible for små virksomheder

Interessante produkter - men underlige pris-modeller, siger dansk direktør for designbureau.

Hos det danske designbureau KathArt Interactive er de ansatte Adobe-fanboys.

Nye lanceringer fra softwaregiganten bliver fulgt, som var det juleaften, og de 14 ansatte står gerne på spring for at teste og købe de nye redskaber.

Men Adobes cloudbaserede tjenester gør det svært at forblive loyal kunde, mener direktør Franz Kampp Berliner, direktør i KathArt. Interactive.

"Det virker, som om de har misforstået abonnement-modellen. Deres cloudmodel betyder jo, at man mister muligheden for at åbne sine filer, når man ikke længere betaler. Og det plejer i alle andre softwaresammenhænge at udløse en form for rabat, at man på den måde bliver stærkere knyttet og er mere loyal over for et firma," siger Franz Kampp Berliner.

"Men du betaler jo mere som abonnementskunde. Der synes jeg, at kæden hopper af".

Franz Kampp Berliners regnestykke tager udgangspunkt i, at han har købt licenser til cirka 10 gamle CS-pakker. Hvis han opgraderer dem til erhvervsløsningen, "Adobe Creative Cloud Team Edition", er prisen per licens cirka 50-100 kroner højere, end hvis han investerede i 10 single-licenser.

"Det er et underlig setup. Selvfølgelig kan man få mængderabat men for den firmastørrelse, som grafikere og mediebureauer er flest, så ender man ofte i en situation, hvor det er dyrere at købe teamløsningen end at gøre det som privatbruger."

Også mindre fleksibelt

Men det er ikke kun prisen, han kritiserer. Også den fleksibilitet, som cloudtjenester ofte giver, spænder Adobe ben for, mener han.

I erhvervsløsningen skal man på forhånd vælge om alle licenserne skal faktureres pr. år eller pr. måned. Det gør det svært at lave en fleksibel tilpasning i løbet af året, for eksempel i et hus som KathArt, hvor man jævnligt henter freelancearbejdere ind.

I "Creative Cloud team edition" kan man også kun købe hele pakken - altså samtlige programmer. Enkeltmandsfirmaer med single-versionen har en større fleksibilitet og kan vælge, hvilke programmer de vil betale for.

"Jo flere penge man lægger, jo mindre fleksibel bliver løsningen altså," mener Franz Kampp Berliner, der har hørt samme frustrationer fra andre, efter at han formulerede sin kritik i dette blogindlæg.

Han har ikke besluttet, hvordan hans firma i fremtiden skal bruge Adobe-programmer.

"Lige nu hælder vi mest til at køre på de individuelle kontrakter i stedet for en team-version. Men det kan også være, at vi bare opgraderer vores oldschool offline-versioner, men det betyder selvfølgelig, at vi er afskåret fra mange nye funktioner og programmer. Og det er en skam, for vi vil rigtig gerne bruge programmerne, og mange af deres nye ting ser rigtig spændende ud, fx deres Edge-suite til HTML5-udvikling, men da mange af dem er "cloud only", bliver det lidt svært for os at comitte os til dem," siger Franz Kampp Berliner.

Han opfordrer Adobe til at kigge mod Microsoft, som ifølge ham har forstået, at mange firmaer ikke har mulighed for at betale fuld pris for udvikler-redskaber i for eksempel "The Microsoft Action Pack Subscription", men at Microsoft fastholder kunderne ved at tilbyde dem produkterne med begrænsninger - dog til en fordelagtig pris.

Adobe: "Et fleksibelt produkt" 
Adobes nordiske kommunikationschef giver sin kunde ret i, at det er muligt at sammensætte en billigere løsning med enkeltstående cloud-abonnementer. Men det er der en årsag til, forklarer han:

"Der er flere grunde til, at vores Team-løsning er dyrere end det almindelige enkeltbrugermedlemskab. Der medfølger bl.a. en bedre brugeradministration, så man kan oprette og udskifte brugere. Det giver væsentligt større fleksibilitet i forhold til enkeltbrugerversionen af Creative Cloud," forklarer Jes Schyum, nordisk kommunikationschef.

"Desuden får man også værktøjer, så ens medarbejdere kan samarbejde online samt en udvidet ekspertsupport og fem gange så meget storageplads i skyen. Alene ekspertsupporten er dyr at købe separat," forklarer Jes Schyum og uddyber, at teams-løsningen også giver mulighed for at få én samlet faktura, hvilket gør det billigere at administrere for virksomheden.

Adobe giver først større mængderabatter, når man køber til over 50 ansatte, forklarer Jes Schyum.

Han mener, at Adobes fulde palette giver den fleksibilitet, som for eksempel KathArt efterspørger.

"Hvis man har brug for at tilkøbe eller abonnere på enkelte programmer, er det jo stadig muligt, selv om vi har lanceret Creative Cloud for Teams. Men så går man glip af eksempelvis Edge-programmerne, som kun eksisterer, når man abonnerer på Creative Cloud."

Der er flere funktioner på vej til Teams-løsningen, som Adobe endnu ikke vil løfte sløret for.

Den nye Creative Cloud for Teams blev lanceret for en måned siden og har, ifølge Adobe, vist sig populær.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere