Artikel top billede

(Foto: Photo by Ibrahim Rifath on Unsplash)

Prisen stiger: Det kan blive svært at rejse 120 milliarder for at købe Dell

Afnotering af Dell vil kræve beløb, som ikke er set på denne side af finanskrisen.

Mens Dell øjensynligt forhandler med kapitalfonde om at købe den gigantiske it-producent tilbage på private hænder og afnotere selskabet fra børsen, begynder kritikere at sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre.

Flere analytikere vurderer, at en afnotering af Dell vil koste i omegnen af 120 milliarder kroner. De kommende investorer i Dell skal nemlig også medregne, at Dell står midt i et investeringsscenario, hvor computerproducenten blandt andet satser hårdt på at opbygge en stærk softwareforretning.

Over for amerikanske CRN vurderer analytikeren Brian Alexander fra Raymond James & Associates, at Dell får brug for et kapitalberedskab i omegnen af 12 til 15 milliarder kroner, alene for at kunne fuldføre den strategi.

Brian Alexander påpeger, at sammenstrikningen af en handel på 120 milliarder kroner også kan skabe et fremadrettet problem, fordi der er tale om en betragtelig mængde penge.

"Det vil hæmme den finansielle fleksibilitet til at foretage flere opkøb, som er en central del af [Dells, red] vækststrategi," siger han til amerikanske CRN.

For pengene sidder ikke så løst, som de har gjort. Flere peger ifølge nyhedsbureauet Bloomberg på, at der ikke er lavet handler i den størrelsesorden siden 2007 - før finanskrisen.

Silver Lake Partners, der nævnes som en af de fonde, Dell forhandler med, er øjensynlig en af de få kapitalfonde, der stadig kan stable en stor pengetank sammen relativt hurtigt. Selskabet er blandt andet kendt for at have solgt Skype til Microsoft.

Den seneste handel selskabet har været involveret i, resulterede i, at fonden fik skrabet 40 milliarder sammen. Men derfra og op til de 120 milliarder, der nu nævnes som prisen for at købe Dell af børsen, er der langt.

Ifølge Bloomberg er Silver Lake Partners dog tæt på at have skaffet 85 af de 120 milliarder.

Skeptikere nævner dog, at flere forsøg på at købe teknologi-selskaber af børsen er kollapset de seneste år. Blandt for harddisk-producenten Seagate, hvor handlen øjensynlig blev droppet i allersidste minut. Ligesom de fremhæver, at Silverlake Partner rent faktisk for et år siden har måttet bogføre tab på en prestigeinvestering i teknologiproducenten Avaya.

Læs mere:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere