Steve Jobs' vilde milliard-yacht stævner ud

Apples afdøde medstifters private yacht er set ud for De Kanariske Øer og forventes at være på vej til USA. Se den her.

Artikel top billede

Se også:

40 vilde år med Steve jobs

Computerworld News Service: Apples afdøde medstifter, Steve Jobs', private yacht er stævnet ud fra Holland og er blevet set ud for De Kanariske Øer på vej til USA.

I slutningen af 2012 blev yachten beslaglagt i forbindelse med uenighed om betaling mellem Jobs' familie og designeren Philippe Starck, men blev efter kort tid frigivet og kunne således frit foretage sin jomfrurejse.

Yachten med navnet Venus efter den romerske gudinde for kærlighed og skønhed estimeres at have kostet knap 1,09 milliarder kroner at bygge. Det menes, at den er bygget af aluminium og har en længde på cirka 80 meter.

Walter Isaacson beskriver yachten i sin biografi af Steve Jobs. Her skriver han, at Jobs arbejdede på designet af sin yacht i ugerne før sin død i oktober 2011.

"Som forventet blev den planlagte yacht elegant og minimalistisk," skriver Isaccson. "Dækkene af teaktræ var perfekt plane og helt uden udsmykninger. Ligesom en Apple-butik bestod styrehusets vinduer af store paneler næsten fra gulv til loft, mens hovedbeboelsesområdet var designet med 12 meter lange og tre meter høje glasvægge."

"På det tidspunkt var båden ved at blive bygget af den hollandske specialbådebygger Feadship, men Jobs rodede stadig med designet.

'Jeg ved, det er muligt, at jeg dør og efterlader Laurene med en halvfærdig båd,' sagde han. 'Men jeg er nødt til at arbejde videre på den. Hvis ikke jeg gør det, er det en indrømmelse af, at jeg snart skal dø'," skriver Isaacson med et citat af Jobs.

Yachten blev afsløret for offentligheden i oktober 2012 og Jobs' enke, Laurene Powell Jobs, og deres tre børn menes at have været til stede, da båden blev søsat.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Se også:

40 vilde år med Steve jobs

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S