Købere kigger sultent på HP's skandale-selskab

Rygtebørsen er fyldt med historier om, at flere amerikanske it-selskaber er klar med det helt store checkhæfte for at overtage flere af HP's selskaber.

Artikel top billede

Læs også:

HP efter massiv ballade: Det har været et fantastisk år

I kølvandet på HP's opkøb af it-selskabet Autonomy, hvor det for nyligt kom frem, at der var indblandet regnskabsfusk for milliarder, står flere selskaber nu i kø og klar til at købe Autonomy.

Det beretter The Wall Street Journal, som nævner, at der blandt bejlerne findes flere indtil videre unavngivne amerikanske it-selskaber.

Ikke nok med, at køberne har set sig sultne på Autonomy, som HP købte i 2011 for omkring 60 milliarder og sidste år måtte afskrive et tab på i alt 51 milliarder kroner som følge af regnskabsfusk.

Flere købere melder sig også interesserede i at få fingrene i et andet HP-selskab, EDS, som HP betalte 70 milliarder kroner for i 2008.
 
HP: Ingen kommentarer
På trods af en aktuel økonomisk krise hos HP, efter selskabet har været på strategisk slingrekurs med skiftende direktører og forretningsplaner, forlyder det, at HP-boss Meg Whitman ikke ønsker at sælge ud af HP-selskaberne. 

Hverken hun eller eller andre hos HP har indtil videre kommenteret på, hvorvidt opkøbs-rygterne har hold i virkeligheden. I stedet har en HP-talsmand kaldt opkøbshistorierne for "spekulationer," som selskabet ikke ønsker at udtale sig om.

HP-chef Meg Whitman har dog tidligere udtalt, at både Autonomy og EDS er vigtige for HP's fremtidige satsninger.

Og selvom der måske ikke bliver en handel med de to HP-selskaber i denne omgang, kan Meg Whitman dog glæde sig over, at aktiemarkedet har reageret positivt på opkøbsrygterne.

For efter spekulationer om flere it-selskaber og andre interesserede har meldt deres interesse i opkøbet af HP-selskaberne, er HP-aktiekursen steget med omkring fire procent.

Læs også:

HP efter massiv ballade: Det har været et fantastisk år

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job