Artikel top billede

Derfor er dit website bare et lille fnug på nettet

Ved du, hvor mange hjemmesider der findes i verden? Eller hvilken mail-klient, der er den mest populære? Få svarene her.

Din arbejdsgiver har med meget stor sandsynlighed en hjemmeside.

Den er formentlig firmaets vigtigste tilstedeværelse på internettet og måske ligefrem det digitale centrum for hele selskabets digitale ansigt.

Dig og din arbejdsgiver skal bare vide, at det er nemt at drukne i alle de andre hjemmesider, for der er sørme også andre, der har fået samme ide med at oprette en af de der websites.

Faktisk findes der omkring 650 millioner hjemmesider på internettet, som omkring 2,4 milliarder af jordens syv milliarder mennesker har adgang til.

Knap halvdelen af de en million mest populære sites kommer fra USA,

Det skriver netovervågnings-selskabet Pingdom, som har indsamlet alle mulige mere eller mindre relevante datasæt og informationer om internettet fra forskellige kilder i 2012. 

2,2 milliarder email-brugere

Pingdoms indhentede tal viser blandt andet også, at der findes 2,2 milliarder email-brugere på verdensplan, som sender omkring 144 milliarder emails om dagen, hvoraf 89 milliarder er virksomhedsmails.

Her er det måske lidt overraskende, at Mail i Apples iOS-styresystem er den mest udbredte email-klient i verden med en markedsandel på 35,6 procent, mens Microsofts Outlook kommer haltende efter på andenpladsen med en markedsandel på 20,14 procent.

Med 425 millioner Gmail-brugere er Googles webmail dog den klart mest brugte email-service med både Hotmail og Yahoo Mail som tætte konkurrenter.

Samtidig oplyser Pingdom om, at 68,8 procent af al e-mailtrafik er spam, og halvdelen af disse junkmails vil uopfordret have os til at købe medicin på nettet.

Løgn, forbandet løgn og statistik

0,22 procent af alle mails skal du for Guds skyld ikke klikke på, da de ifølge Pingdoms dataindsamling indeholder forsøg på phishing-angreb.

En webserver over dem alle

På den mere tekniske front er der én webserver, der basker dem alle.

Det drejer sig om Apache, som i 2009 var den første software, der hostede mere end 100 millioner websites.

Trods et lille fald i markedsandelen, sidder Apache i dag på 63 procent af markedet ifølge Pingdom, mens Microsoft-teknologi kører omkring 20 procent af alle hjemmesider. 

Husk et gran salt

IDC-analytiker Anders Elbak har kigget Pingdoms talmateriale igennem.

Han mener, at man godt kan tage de mange datasæt med et vist gran salt.

"I oversigten er der brugt mange forskellige kilder, og det kan være meget svært at sammenligne kilder på kryds og tværs, altså det kan være svært at undgå metode-fejl," forklarer han.

Han peger på, at datasættene omkring iOS' Mail-klient, som værende den mest udbredte mail-klient, kan være tvivlsomme, da Android med Gmail har den største markedsandel af smartphones.

"Men det viser jo også en tendens om, at mail har flyttet sig fra de traditionelle pc'er til at blive mobil," siger Anders Elbak.

IDC-analytikeren mener derimod ikke, at der er begået bevist vold mod talmaterialet i form af at blive tæsket så mange gange igennem, at det til sidst er klar til at vise hvad som helst. 

"Som Mark Twain sagde, så findes der løgn, forbandet løgn og statistik, og det kan være farligt at bruge tal forkert. Umiddelbart mener jeg dog, at mange af tallene i denne oversigt virker plausible," vurderer Anders Elbak.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere