Artikel top billede

Gratis kontorpakke får en solid kodeoverhaling

Open source-kontorpakken LibreOffice har åbnet motorhjelmen, hvor kodedrengene har skruet, regeret og gjort hovedrent.

Læs også:
LibreOffice runder en solid milepæl i 2011

LibreOffice fylder ét år - sådan er det gået

En ny version af den gratis kontopakker, LibreOffice, kommer den 9. februar i udgave 4.0.

De fleste kræfter er brugt bag kulisserne, så mange af ændringerne i forhold til version 3.6 er slet ikke til at få øje på.

"Den tekniske forklaring er, at arbejdet med at rydde op i kildekoden er afsluttet, hvilket betyder, at det fremover vil være meget mere overskueligt at arbejde med udviklingen. Et forhold som vil gøre det lettere for nye programmører at få overblik over de tusindvis af linjer kode," lyder det fra Leif Lodahl, der er den danske LibreOffice-repræsentant.

Poppet eller ej

Der er dog også kommet forbedringer til husarerne.

En af de synlige nyheder er eksempelvis muligheden for at dekorere værktøjslinjen med et baggrundsbillede.

"En funktion som mange synes er lidt for meget pop, men som andre mener er vigtig. Blandt virksomheder vil den første kommentar nok være, at den funktion skal fjernes, men det er også muligt at bruge virksomhedens logo som dekoration. Det mest positive, der er at sige om den funktion, er nok, at man jo kan undlade at bruge den," fortæller Leif Lodahl.

Blandt de funktioner, som er mest interessant for virksomheder, er muligheden for at benytte forskellige protokoller til integration med dokumentsystemer.

LibreOffice kan nu arbejde sammen med blandt andet SharePoint gennem CMIS-protokollen.

En anden nyhed er en række konkrete forbedringer i måden, LibreOffice læser og skriver Microsoft dokumenter.

I denne version var det også meningen, at det skulle være muligt at underskrive PDF-filer digitalt, med digital signatur.

Den funktion er dog trukket tilbage i sidste øjeblik, og forventes først at blive implementeret i version 4.1.

Et lille farvel til Java

Blandt de mindre synlige nyheder er processen med at slippe af med Java.

En af de mest brugte guider, nemlig brevfletningsguiden, er omskrevet til sproget Python.

"Umiddelbart er det ikke noget, som brugeren oplever, men på sigt vil det være lettere at lave forbedringer til funktionen. Desuden er PDF Import og Præsentationskonsollen ikke længere udvidelser, men en del af LibreOffice."

Der er også kommet en række nye funktioner i regnearksprogrammet, som nok mest er for specialister.

Det drejer sig blandt andet om meget specielle optionsberegninger.

Læs også:
LibreOffice runder en solid milepæl i 2011

LibreOffice fylder ét år - sådan er det gået




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere