Artikel top billede

Derfor forlader han it-branchen: Jeg er venturemand - ikke driftsmand

Interview: 36 årig it-komet med gode kanalrelationer har taget karrierebeslutning og dropper jobbet som teledirektør.

"Da jeg fyldte 35 år sidste år, sagde min far, at nu var jeg blevet voksen og parat til at blive en rigtig erhvervsmand."

Laurits Bach Sørensen tidligere HP-komet og nu også tidligere direktør for Aastra Telecom i Danmark, er ikke bleg for at kalde sin far Torben Bach Sørensen, for sin mentor.

Han er heller ikke bleg for at tage en chance og skifte spor. At han har droppet jobbet som direktør for televirksomheden Aastra Telecom i Danmark og netop tiltrådt som direktør for den danske Greentech-virksomhed MicroShade, er ifølge ham et bevidst valg.

"Jeg er vækstmand," konstaterer han og fortæller, at jobbet i Aastra Telecom, som han tiltrådte i 2010, efter tre år var forvandlet mere i retning af en driftsopgave.

"Min baggrund er vækst. i HP var jeg med til at etablere HP's netværksdivision i Danmark. Derefter flyttede jeg til HP i Europa, hvor jeg som den første enterprise-salgschef for netværksdivisionen, havde ansvaret for at opbygge forretningen der solgte ind til de 5000 største virksomheder i Afrika, Mellemøsten og Europa. Et nyt forretningsområde, der voksede fra næsten ingenting til halvanden milliard danske kroner i løbet af tre år."

"Aastra Telecom var også en vækstcase.  Her lavede jeg en turnaround. Da jeg kom til Aastra, stod organisationen efter en række opkøb overfor en række strukturelle udfordringer, stærkt faldende salg og var faldet til nummer fire på det danske marked. Det fik vi dog relativt hurtigt styr på, og allerede i 2011 var Aastra vokset til nummer et på det danske marked for salg af telefonlinjer," pointerer Laurits Bach Sørensen.

Her ligger en central pointe for Laurits Bach Sørensen. For ham var der nemlig tale om en "mission accomplished" i Aastra Telecom. Jobbet var forandret fra en turnaround- og vækst-case til en driftscase. Og her mener Laurits Bach Sørensen ikke, at han med sin vækstprofil er den rette mand.

"Derfor har jeg søgt ud i venture-branchen og satser på, at det er her, jeg skal være. Vækst er det, venture-branchen forventer. Det er kun vækst og eksekvering, der tæller," siger Laurits Bach Sørensen.

Derfor har han valgt at tage imod jobbet som direktør i MicroShade, der leverer, hvad Laurits Bach Sørensen kalder en revolutionær grøn teknologi-løsning til byggebranchen.

Ikke et entydigt farvel til it-branchen

"Man kan godt sige, at det er et farvel til it-branchen og et goddag til venturebranchen. Jeg er i min bedste karrieremæssige alder. Jeg bringer gode værktøjer med mig fra it-brancen, samtidig med at jeg har høj energi. Derfor synes jeg, at det er en god tid for mig at springe ud i den hårdeste af alle brancher," siger Laurits Bach Sørensen.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis er et entydigt farvel til it-branchen. Den væsentligste driver bag Laurits Bach Sørensens skifte til byggebranchen og MicroShade har været udfordringen.

"Der er det med venture-branchen, at målet er klart. Virksomheden skal sælges. Når det gælder MicroShade, er det ejernes forventning, at jeg når det mål. Derfor har de også smidt ekstra millioner i virksomheden i forbindelse med min ansættelse. Så enten får jeg solgt denne virksomhed, eller også lykkes det ikke. Og det er faktisk sådan, at de fleste venture-firmaer ikke lykkes, så jeg ved, hvilke odds jeg arbejder med," siger Laurits Bach Sørensen.

Som han formulerer det, skal han nu have arbejdshandskerne på.

For Laurits Bach Sørensen regner med, at han har en overskuelig - men hård - indsats forude.

Han er meget bevidst om, at hans job i høj grad bliver at overbevise en ellers konservativ byggebranche om, at den grønne teknologi, som MicroShade står for, har en fremtid.

"Min opgave består i at få tingene til at ske på en anderledes og hurtigere måde. Der tror jeg, at min erfaring fra it-branchen kommer i spil, når jeg skal eksekvere på den strategi," siger Laurits Bach Sørensen.

Han slår samtidig fast, at han ser det som en afgrænset opgave. Så når opgaven med at få vendt udviklingen er løst på den ene eller anden måde, skal han videre.

"Jeg regner med, at det kommer til at tage nogle år. I den sammenhæng er fem år en lang horisont for mig: Jeg regner ikke med, at det tager mere end tre år."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere