Artikel top billede

Tre år efter: Sådan er det gået med Oracles køb af Sun

Pengestrømmen har ifølge Oracles topchef langt overgået købsprisen, men en investeringsanalytiker er ikke overbevist.

Læs også:

Oracle køber Sun Microsystems.

Sun køber MySQL - brager ind på databasemarkedet.

Hvordan får Oracle det maksimale ud af Sun?

Hvis IBM køber Sun, skal Oracle og SAP passe på.

Analyse: Nu trækkes softwarefronterne yderligere op.

Computerworld News Service: Det kan godt være, at Oracle har haft hænderne fulde den seneste tid med striben af sikkerhedshuller i Java, men selskabets køb for tre år siden denne måned af Javas ophav, Sun Microsystems, har stadig kunnet betale sig, lyder det fra Oracles topchef, Mark Hurd.

Et investeringsfirma beskriver dog stadig købet af Sun som en grund til at sælge Oracles aktier.

Spurgt under et telefonmøde i denne uge om opkøbet af Sun for 7,4 milliarder dollar, hvad der i dagens kurs svarer til knap 41 milliarder kroner, har betalt sig selv hjem, svarer Hurd:

"Ja, i al væsentlighed."

Cashflowet fra handlen har ifølge Hurd "langt overgået købsprisen."

Tabte en halv milliard om måneden

Ikke dårligt, i lyset af at Sun angiveligt mistede 550 millioner kroner om måneden i 2009, mens man afventede gennemførelsen af handlen.

Opkøbet havde ifølge Hurd flere årsager - heriblandt Java.

Der var også både et økonomisk element ligesom opkøbet ville give nye muligheder for Oracles udviklings-aktiviteter.

Desuden ville det give Oracle et support-grundlag og en indtægtskilde fra hardware. Opkøbet hjalp også Oracle til at udvikle produkter såsom databasemaskinen Exadata samt Exalogic Engineered System.

Hurd kom dog ikke ind på den stribe sikkerhedshuller, der er blevet opdaget i Java på det seneste.

Selskabet har dog lovet i flere blogindlæg og under et møde med Java-brugergrupper at være mere åben angående problemerne og fortsat arbejde på løsninger.

Derfor er der grund til bekymring

I en rapport fra december henviser Zacks Equity Research dog til problemer med relation til opkøbet af Sun som grunde til at sælge Oracles aktier.

"Selvom opkøbet af Sun gør Oracle til den førende spiller i markedet for databasesoftware, er vi fortsat bekymret over selskabets integration af Sun," skriver investeringsfirmaet.

"Vi vurderer, det vil tage flere år, før det gradvist begynder at være til gavn, og prisen vil være et relativt mindre cashflow på
grund af øget behov for driftskapital."

Trækkes væk fra forretningsmodel

Integrationen trækker også Oracle væk fra sin traditionelt udelukkende software-orienterede forretningsmodel, hvilket ifølge Zacks Equity Research vil påvirke selskabets marginer negativt.

Investeringsfirmaet nævner også, at den faldende omsætning på hardware øger forventningerne til omsætning fra softwareområdet.

"Vi vurderer, at det mindre salg af hardware fremover fortsat vil skade toplinjevæksten."

Zacks Equity Research bemærker, at Oracle tabte retssagen mod Google om patentkrænkelse i forbindelse med anvendelsen af Java i Android.

"Udfaldet af denne sag udgjorde et væsentligt slag mod Oracles strategi med at hente omsætning ved at licensere softwaren."

Samlet løsning

Analytiker Al Hilwa fra IDC er dog uenig i Zacks Equity Researchs vurdering og mener i stedet, at Oracles opkøb af Sun sandsynligvis har været til gavn for selskabet.

"Jeg har ikke nogen præcis idé om det, men de fleste gevinster har sandsynligvis været inden for Exa-produktlinjen, som består af hardware og software i en samlet løsning.

Oracle har været i stand til at udnytte Suns hardware til at skabe dette nye forretningsområde, og vurderet ud fra hvad vi får at vide under selskabets regnskabsfremlæggelser, så har omsætningen fra dette udstyr været i fremragende vækst."

Det har ifølge Hilwa sandsynligvis også været muligt for Oracle at lave krydssalg til Sun-kunder, som ikke tidligere var kunder hos Oracle.

Læs også:

Oracle køber Sun Microsystems.

Sun køber MySQL - brager ind på databasemarkedet.

Hvordan får Oracle det maksimale ud af Sun?

Hvis IBM køber Sun, skal Oracle og SAP passe på.

Analyse: Nu trækkes softwarefronterne yderligere op.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere