Headhunter: Derfor har it-projektledere så svært ved at få job

Alt for mange ledige projektledere tror, at de med en certificering hurtigt kan få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Men sådan hænger det slet ikke sammen.

Artikel top billede

Læs også:
Syv ting der afgør din succes som it-projektleder

Sådan gik Rolf fra top-projektleder til desperat jobjagt

Sådan kommer du til tops i headhunternes databaser

"Man kan fodre svin med projektledere." 

Så kontant lyder meldingen fra Peter Rasmussen, der er direktør for rekrutteringsvirksomheden iHeadHunt.

"Desværre viser det sig, at der igennem de seneste kriseår har været særdeles mange projektledere, som desværre er blevet fyret - og som nu har svært ved at få fodfæste igen på arbejdsmarkedet. Tit til deres egen overraskelse," følger Peter Rasmussen op.

Han er oprindelig uddannet datalog fra Købehavns Universitet og har herudover mere end 20 års erfaring som udvikler og projektleder. 

I de sidste tre og et halvt år har han været it-headhunter, og han har mødt mange it-projektledere, der tror, at en certificering er vejen frem. 

"Det er ingenlunde tilfældet. En Prince2 Foundation-certificering er for eksempel ikke ensbetydende med, at man kommer til samtale. For overhovedet at blive vurderet, skal man have mindst tre-fire års relevant, praktisk erfaring plus en certificering," pointerer Peter Rasmussen. 

Mange gå skuffede hjem

Han fortæller, at han har haft mange projektledere, der undrer sig over, at de ikke er kommet til samtale, når de jo nu har en række fine certificeringer.

"Jeg har skuffet kandidater, fordi de mangler konkret praktisk erfaring med den type projekter, som kunden skal have ført sikkert i hus. Kunden efterspørger erfarne og relevante projektledere - ikke en generalist, der tror, at en certificering er lig med kompetence," forklarer Peter Rasmussen og fortsætter: 

"Det er derfor min oplevelse lige nu, at man billedeligt talt kan fodre svin med it-folk, som tror, at de er værdifulde projektledere, bare fordi de har en certificering."

Her er det vigtigste overhovedet, hvis du vil have job

Erfaring betyder alt

En certificering er sådan set god nok, men hvis du ikke formår at putte den ind i en konkret kontekst, er du ikke meget værd for virksomhederne.

Udbuddet er simpelthen så stort, at virksomhederne vil have dem, der passer bedst til opgaven og er mest kompetent.

Derfor bliver du valgt fra, hvis du ikke har den konkrete erfaring.

"Man kan sammenligne det lidt med et kørekort. Hvem vil du helst sidde på passagersædet hos - én med et kørekort, der aldrig rigtig har kørt bil, eller en taxachauffør med 10 år på bagen uden kørekort," siger han og fortsætter:

"Det er erfaringen, der først og fremmest tæller. En certificering er lidt et 'add-on'."

Han forstår godt, at mange projektledere kan blive frustrerede og føle, at de er meget kompetente i forvejen.

"Nogle kandidater har måske arbejdet 15 år hos CSC. Pludselig står de uden job og kan ikke forstå, hvorfor de ikke lige fluks kommer til jobsamtale rundt omkring. Men der må jeg bare sige, at de er oppe mod virkelig mange og meget skrappe folk," siger Peter Rasmussen.

Det er selvfølgelig en situation, man lige skal sluge, navnlig hvis man har været 'stjernen' på sin gamle arbejdsplads.

"Jeg forstår godt, at det må være virkelig deprimerende. Men man må forstå, at der er et stort udbud af projektledere, og her er det langt fra godt nok bare at have nogle fine certificeringer eller 15 år hos én enkelt virksomhed," siger Peter Rasmussen.

Det handler som sagt om at ramme kundens behov i forhold til ens erfaring, ellers kan man godt pakke sammen igen.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos