Artikel top billede

Månebase skal bygges med 3D-printer

Det europæiske rumagentur vil bruge 3D-printere til at konstruere en kommende månebase med månens eget materiale.

Det er ikke kun små figurer og sjove modeller, der kan konstrueres med 3D-printere. Det er allerede muligt at bygge et helt hus med en 3D-printer. Det næste skridt kan blive at bruge en 3D-printer til at konstruere en månebase.

Det mener det europæiske rumagentur ESA, der er gået sammen med arkitektfirmaet Foster + Partners om at teste muligheden for at printe bygninger på Månen.

"Den terrestriske 3D-print-teknologi kan bruges til at bygge komplette strukturer. Vores industrielle hold ser nu på, om det også kan bruges til at bygge et hjemsted på månen," siger ESA-projektleder Laurent Pambaguian.

Foster + Partners har udviklet et kuppel-design med en cellestruktur og en oppustelig kerne, der kan modstå små meteoritter og stråling.

I pilotprojektet har man brugt en 3D-printer til at fremstille et byggemodul på 1,5 tons. ESA har brugt en D-Shape printer fra britiske Monolite, der bygger det færdige objekt - lag for lag - med et sand-lignende materiale.

Den store fordel er, at byggemodulerne og de nødvendige materiale ikke skal transporteres hele vejen fra Jorden til Månen, men kan fremstilles direkte på måneoverfladen. Det er kun nødvendigt at sende 3D-printeren til Månen for at komme i gang.

Den nuværende printer kan bygge omkring 2 meter i timen, og den næste generation skulle komme op på 3,5 meter, så en hel bygning kan stå færdig på en uge.

Forskerne har selvfølgelig ikke haft adgang til månesten i deres eksperimenter, men de har fundet et vulkansk stenmateriale fra Italien, som er 99,8 pct. identisk med det, der findes på Månen.

Arkitektfirmaet Foster + Partners har også tegnet det nye Wembley Stadium i London, det nye World Trade Center i New York og lufthavnen i Beijing.

Forleden kunne amerikanske Deep Space Industries fortælle, at man vil starte minedrift på asteroider og bruge 3D-printere til at fremstille maskiner i rummet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere