Artikel top billede

Politikere i hed debat: Skal alle have bredbånd?

Erhvervsministeren og Dansk Folkeparti er røget i totterne på hinanden over, hvordan bredbånd skal understøtte it-selvbetjening.

Læs også: Så mange danske firmaer kan være afskåret fra bredbånd

For nylig kom det frem, at et antal virksomheder måske skulle undtages fra en ellers obligatorisk digital postkasse, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke havde god nok bredbåndsforbindelse.

Det fik Dansk Folkeparti til at kræve nogle svar fra erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF).

I hendes svar fremgår det, at hun for det første ikke finder det tilfredsstillende, hvis borgere eller virksomheder "ikke kan få en bredbåndsforbindelse, der er god nok til at anvende de offentlige selvbetjeningsløsninger". 

Endvidere vurderer ministeren, at det er markant færre end 1.000 virksomheder, der ikke har godt nok bredbånd.

Du kan læse ministeren svar i sin fulde længde på sidste side.

DF: Ikke godt nok 
Men meldingen fra bredbåndsministeren får på ingen måde Dansk Folkeparti til at indstille kritikken.

Tværtimod.

For Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær er fortsat utilfreds.

Blandt andet kritiserer han i skarpe vendinger de bredbåndskrav, der blev opstillet i forbindelse med en auktion.

DF: "Det er altså ikke godt nok"

Dennis Flydtkjær påpeger, at den auktion som ministeren taler om, kun sætter 800 mhz-krav i visse postnumre.

Samtidig må nogle virksomheder vente til 2015.

"Svaret betyder, at de mange virksomheder må vente til 2015 inden de kan få blot en internetforbindelse med begrænset hastighed, og det betyder ikke engang at alle de virksomheder, som i dag ikke kan kommunikere med det offentlige kan det i 2015," forklarer Dennis Flydtkjær. 

Det mobile 800 Mhz-bredbånd skal nemlig kun dække 207 postnumre ud af de cirka 1050, der er i dag, oplyser han og spørger, "hvad med de virksomheder, som lægger uden for de 207 postnumre, hvor der ikke er garanti for dækning?"

"Det er altså ikke godt nok," konkluderer han. 

Staten tjente penge på bredbåndshuller

Samtidig kritiserer politikeren fra Dansk Folkeparti alle partierne bag teleforliget.

"Partierne bag teleforliget dummede sig, da de kun satte dækningskrav til 207 postnumre," forklarer han. 

De skulle have sat dækningskravet til langt flere postnumre, hvilket dog havde gjort, at prisen som teleselskaberne havde budt for at benytte den nye frekvens ville blive lavere, forklarer Dennis Flydtkjær. 

"Det er tydeligt at partierne i teleforliget har prioriteret, at få så mange penge i statskassen som muligt, ved at stille lempelige dækningskrav, i stedet for at have sikret danskerne en ordentlig dækning," slutter han.

Hele svaret fra bredbåndsministeren

Folketingets Lovsekretariat

Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål S 940 stillet af Dennis Flydtkjær (DF) den 22. januar 2013.

Med venlig hilsen
Annette Vilhelmsen

Besvarelse af spørgsmål S 940 stillet af Dennis Flydtkjær (DF) den 22. januar 2013.

Spørgsmål:
Mener ministeren, at der er tilfredsstillende internetforbindelser i Danmark, når der ifølge Erhvervsstyrelsen er op imod 1.000 virksomheder, der kan blive undtaget fra lovkravet om obligatorisk postkasse på virk.dk på grund af dårlige eller manglende internetforbindelser?

Svar:
Adgang til digitale offentlige selvbetjeningsløsninger er essentiel for, at samfundet kan udnytte fordelene ved digitalisering af den offentlige sektor.

Der findes ikke helt eksakte tal over, hvor mange virksomheder, der ikke kan få adgang til en tilstrækkelig hurtig internetforbindelse til de offentlige selvbetjeningsløsninger.

Den daværende IT- og Telestyrelse vurderede dog i 2010, at der var under 1.000 husstande og virksomheder, der ikke på det tidspunkt kunne få en forbindelse på 512 kbit/s, jf. også lovbemærkningerne til lov om Offentlig Digital Post. Denne hastighed må betegnes som minimumshastigheden i for-hold til de offentlige selvbetjeningsløsninger. På grund af den teknologiske udvikling siden 2010 må det forventes, at tallet i dag er væsentligt lavere end de 1.000.

Men det er ikke tilfredsstillende, hvis der stadig er virksomheder og borgere, der ikke kan få en bredbåndsforbindelse, der er god nok til at anvende de offentlige selvbetjeningsløsninger.

Regeringen har derfor i 2012 gennemført en auktion over frekvenser i 800 MHz-området til mobilt bredbånd. I den forbindelse blev der fastsat særlige geografiske dækningskrav. Dækningskravene betyder, at TDC senest med udgangen af 2015 skal sikre en mobil bredbåndsdækning med en oplevet hastighed på minimum 10 Mbit/s i 207 postnumre med dårligst bredbånds-dækning.

Regeringen vil også ved fremtidige auktioner vurdere behovet for at stille dækningskrav med henblik på at tilvejebringe bedre bredbåndsdækning i yderområderne.

Endelig kommer regeringen inden for kort tid med et udspil om bedre mobildækning og hurtigere bredbånd i hele Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere