Artikel top billede

Antivirus-opdatering lammer computere

Tusindvis af computere med Windows XP mistede forbindelsen til nettet efter en antivirus-opdatering fra Kaspersky Labs.

Den russiske antivirus-leverandør Kaspersky Labs har leveret en fejlagtig signatur-opdatering til Windows XP-brugere tidligere i denne uge, som har lammet tusindvis af computere. Det melder BBC. Fejlen betød, at beskyttelses-niveauet blev sat så højt, at det var stort set umuligt at få forbindelse til internettet og interne netværk. Flere brugere skriver om problemet i Kasperskys egne fora.

Efter opdateringen slugte antivirus-programmet også næsten alle systemets ressourcer, så snart brugeren åbnede et browser-vindue.

Kaspersky Labs var klar med en rettelse allerede efter to timer - men den kunne ikke leveres til mange af de ramte computere, som jo havde mistet forbindelsen til nettet.

Det ser ud til, at problemet har ramt alle Kaspersky-brugere med Windows XP. Det gælder både for brugere med Kaspersky Endpoint Security og Internet Security. Der er ingen meldinger om problemer med computere, der kører Vista, Windows 7 eller 8.

Den bedste løsning er at deaktivere web-beskyttelsen midlertidigt eller oprette særlige regler for de porte, der er blokeret. Så kan man hente opdateringen manuelt og aktivere den normale beskyttelse igen.

For administratorer lyder anbefalingen at tømme det centrale update-arkiv og så hente de aktuelle virus-signaturer igen. Det kan dog tage flere timer.

Det gamle Windows XP ligger stadig på 39 procent af alle computere, ifølge de seneste tal, men den 8. april 2014 er det helt slut med support. Fra denne dato kommer der heller ikke flere sikkerheds-opdateringer. I forvejen mangler Windows XP mange af de sikkerheds-funktioner, som findes i nyere operativsystemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere