Surface Pro vs. Macbook Air: Her får du mest lagerplads


Publiceret d. 11. februar 2013 kl. 15.30


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Der har været skrevet meget om lagerkapaciteten på den nye tablet-pc Surface Pro fra Microsoft, hvor Windows 8 sluger en stor del af pladsen.

På en Surface Pro med 64 GB er det således kun det halve af pladsen, som faktisk er til rådighed. Sådan er det ikke på iPad fra Apple.

Men måske er det slet ikke fair at sammenligne Surface Pro med iPad.

For iPad er trods alt ikke en fuld computer - i modsætning til Surface Pro, der kan bruges som en "rigtig" bærbar sammen med et tastatur-cover.

Hos ZDNet har man derfor valgt at sammenligne Surface Pro med en Macbook Air i stedet.

Begge bruger Intel-processorer og begge kan fås med 128 GB lagerplads.

Tynde og lette enheder
Begge er meget tynde og lette enheder, der kommer med et operativsystem til almindelige computere (og ikke mobile enheder).

Her ser sammenligningen noget anderledes ud.

I Macbook Air er der 92,2 GB fri plads og det er 77,3 procent af SSD'en på 128 GB.

I Surface Pro er det 89,7 GB, hvilket svarer til 75,2 pct. Så det er en lille sejr til Macbook Air - og dog.

En del af pladsen på Surface Pro går til en særlig partition, der bruges til at rekonstruere operativsystemet.

Hvis man sletter den, er der 97,5 GB fri plads. På Mac'en er der en lignende partition, der fylder 7 GB, men den er svær at fjerne.

ZDNet henviser også til, at Apple og Microsoft bruger forskellige metoder til at måle diskstørrelsen.

Det betyder f.eks., at en 1 TB harddisk efter formatering melder om 999,86 GB fri plads på Mac og 931,51 GB under Windows - selvom den frie plads faktisk er identisk.


Generelt problem
Det er et generelt problem under både Mac OS og Windows, at den faktiske kapacitet på lagermedierne typisk er noget mindre end det, som oplyses i produktets specifikationer.

En del af pladsen går til operativsystemet og andet forudinstalleret software samt skjulte partitioner og andre ting, som brugeren ikke umiddelbart har mulighed for at se.

Testen hos ZDNet konkluderer, at både Surface Pro og Macbook Air med 128 GB har rigelig med fri plads til almindelig brug. Hvis man løber tør for plads, kan man altid bruge sd-kort, usb-nøgler og eksterne harddiske.

Men sammenligningen mellem Surface Pro og iPad er altså unfair, mener anmelderen. Det er to helt forskellige produkter til meget anderledes behov.




Kommentarer


Forsiden lige nu

Google har i denne uge afholdt udviklerkonferencen I/O i San Francisco. Se her hvad søgegiganten kunne præsentere af nyskabelser.
17. maj 2013 kl. 16.06 | læs »

Linus Torvalds har haft travlt. Den næste udgave af Linux-kernen er på trapperne, og det bliver den største kodeommøblering i mange år.
17. maj 2013 kl. 15.29 | læs »

Apples iPhone 4S klarer sig markant dårligere end konkurrenterne i test om mobildækning i det danske landskab. Læs, hvordan kritikken modtages af Apple.
17. maj 2013 kl. 14.24 | (4) | læs »

Sagen om Pirate Bay-stifteren, der har haft adgang til Nordeas hovedcomputer og kunders konti, blev politianmeldt af Nordea i Danmark, hævder banken. Men andre steder fremgår det, at det var politiet, der henvendte sig til Nordea.
17. maj 2013 kl. 14.57 | læs »





White papers
Hitachi hjælper store virksomheder til at transformere deres datacentre, optimere...

Datacentret er ved at gennemgå en evolutionær transformation. Virtualisering er en hjørnesten i...

Dette white paper præsenterer en case story om, hvordan implementeringen af den nye IBM XIV har...

 


Mest læste seneste uge

Hvis du følger disse 12 gode råd, vil du sørge for, at din pc altid fungerer optimalt, og at sikkerheden er i top.

Hold godt øje med disse 11 advarselstegn. Og skrid straks til handling, hvis du falder over bare én af dem.

For mange vil valget af ny Android-mobil stå mellem Samsung Galaxy S4 og HTC One. Men hvilken skal du vælge? Vi giver dig overblikket og peger på fordele og ulemper ved de to supermobiler.

Galaxy S4 er smækfyldt med innovative funktioner, men også med en del gøgl. Er det for meget? Få vores dom over Samsungs nye topmodel.

En bananrepublik, hvor embedsmændene lider af fremskreden demens, tordner Hans Damm nu efter dagens nederlag i Østre Landsret i stor SINE-sag.