Artikel top billede

IPhonen møder hård konkurrencen fra Android-telefoner, der ofte både har gode specifikationer samt lavere priser.

Analytiker spår: Lavpris iPhone kommer allerede i år

Se her, hvor billig den forventes at blive.

Der går vedholdende rygter om, at Apple er på vej med en billigere udgave af virksomhedens populære, men dyre iPhone.

Ifølge Brian White, der er analytiker ved investeringsvirksomheden Topeka Capital, er det sandsynligt, at en billigere iPhone vil være klar allerede i løbet af i år.

Den nye iPhone vil formodentligt være bygget i plastik i stedet for  glas og aluminium, vurderer Brian White ifølge Business Insider.

Lavet i billige materialer

Denne vurdering er helt i tråd med meldinger, der tidligere på året kom fra den amerikanske avis Wall Street Journal, der ligeledes skrev, at Apple overvejer at producere en iPhone lavet af billigere materialer.

Ifølge Wall Street Journal skyldes det, at den høje pris på iPhonen betyder, at den har svært ved at få fodfæste på markeder som det kinesiske.

Det vil dog heller ikke være helt fremmed for Apple at tilbyde en billig og en mere eksklusiv udgave af sine produkter. Eksempelvis har virksomheden tidligere både produceret en Macbook Pro (også kendt som en Powerbook) i eksklusive materialer og kraftfuld indmad samt en lidt billigere Macbook (også kendt som en iBook) i plastik og med mindre kraftfuld indmad. 

Billigere end iPad Mini

Analytikeren Brian White anslår, at en ny og billigere iPhone vil komme til at koste mindre end en iPad Mini og under det halve af en iPhone 5.

White forventer, at den såkaldt billige iPhone kommer til at koste 300 dollar (cirka 1700 kroner), mens en iPad Mini koster fra 329 dollar i USA og den billigste iPhone 5 koster fra 649 dollar.

Den billige iPhone er blot et af mange Apple-rygter, der florerer i øjeblikket. Eksempelvis bliver der også spekuleret i, at efterspørgslen efter smartphones med skærme på op mod 5 tommer er så stor, at Apple føler sig nødsaget til også at producere en iPhone i denne størrelse.

Apple-bloggeren Marco Arment, der er kendt for have udviklet den populære app Instapaper, spekulerer i, at Apple vil lancere en såkaldt iPhone Plus med en skærm på 4,94 tommer, der skal være et supplement til den allerede eksisterende iPhone 5.

Herudover går der stærke rygter om, at Apple er langt fremme med planerne om at udvikle et såkaldt smartwatch samt et tv.

Læs også:
 

Efter tre måneder: Derfor er iPhone 5 den bedste telefon jeg har ejet

Amerikanske medier: Apple arbejder på et smartwatch

Amerikansk avis: Apple er i gang med at teste nyt fjernsyn




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere