Artikel top billede

På bar bund: Danske sygehuse ramt af it-kaos på anden uge

Problemer med EPJ-system tvinger ventetiderne op på jyske sygehuse, efter systemet også var hårdt presset i sidste uge.

I sidste uge i Region Midtjylland fik omkring 20.000 kliniske medarbejdere at mærke, hvordan it kan påvirke hverdagen meget negativt.

Lange logon-tider på regionens EPJ-system (Elektroniske Patient Journaler), der er implementeret på fire ud af regionens fem hospitaler, fik personalet til at sende ambulante patienter hjem, mens it-bøvlet fortsatte ugen ud med varierende styrke.

Det kan du læse mere om her.

Lukker systemet helt ned

Til Computerworld fortalte områdeleder for EPJ, Niels Henrik Petersen, at it-afdelingen endnu ikke havde identificeret fejlen.

Og selvom det er over en uge siden, at kaos blevet sluppet løs i de midtjyske servere, er regionens it-folk ikke kommet nærmere en løsning i dag, tirsdag, hvor EPJ-systemet oven i købet har været lukket helt ned i en lille halv time omkring frokosttid.

Det sker ovenpå en mandag, hvor der flere gange i løbet af dagen var store forsinkelser på systemet, så det kliniske personale i enkelte tilfælde måtte vente op mod fem minutter, før de var inde i EPJ-systemet.

Hvis de altså overhovedet kunne komme ind.

"Vi lukkede systemet helt ned i dag, fordi det var sandet til. Mens det var lukket, kunne vi samtidig justere nogle parametre for kommunikationen mellem vores klienter og serverne," forklarer regionens områdeleder for EPJ, Niels Henrik Petersen.

Han erkender dog, at regionens it-folk endnu ikke er helt skarpe på, hvor den store fejl ligger.

"Mistanken går i retning af klienternes kommunikation med Websphere-applikationsserveren, og vi har tidligere også spekuleret i, om problemerne skyldtes manglende opdatering af Java på alle klienter," siger Niels Henrik Petersen.

Sådan vil regionen løse problemet


På grund af det langvarige it-flimmeri med store konsekvenser på de midtjyske sygehuse, har Region Midtjylland nu besluttet at sende al sit logningsmateriale til Websphere-leverandøren IBM og EPJ-systemleverandøren Systematic for, at de kan gennemgå logningen minutiøst.

Region Midtjylland har tidligere sendt logningsmateriale til begge leverandører, men det har åbenbart ikke været tilstrækkeligt.

"Vi har en generel serviceaftale med IBM, og vi har hidkaldt eksperter hos Systematic, fordi de kender systemet så godt," forklarer Niels Henrik Petersen til Computerworld.

Folkene fra Systematic har været til stede hos regionens it-afdeling og afdelingens servere siden sidste uge.

Niels Henrik Petersen understreger, at regionen ikke forventer, at der bliver fundet fejl i selve EPJ-systemet.

Istedet forventer han, at fejlen skal findes i kommunikationen mellem regionens servere og de tusindvis af klienter på hospitalerne.

Hvornår regner I med, at problemet bliver løst?

"Hvis jeg vidste, hvor problemet findes, så havde vi givetvis løst det allerede. I denne fejlsøgningsproces vil jeg ikke komme med et bud," svarer Niels Henrik Petersen.

Læs også:

Ramt igen og igen: Så slemt var det store EPJ-nedbrud

Ukendt it-fejl sender stort dansk EPJ-system til tælling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere