Artikel top billede

Waoo-boss er helt tavs om stor fiber-fusion

Waoo-direktør er fåmælt om en kommende stor-fusion på det danske fiber-marked. Han vil langt hellere snakke om andre ting.

"Der pågår forhandlinger, men ellers har jeg ingen kommentarer."

Sådan lyder det kortfattede svar fra Waoo-direktør Anders Christjansen, da Computerworld fanger ham på en fiberkonference i London for en uddybende kommentar til udmeldingen fra SE-direktør Niels Duedahl forleden.

Niels Duedahls udmelding indikerer nemlig, at det trækker op en storfusion mellem SE/Stofa og Waoo i kølvandet på, at konkurrencemyndighederne for små to uger siden godkendte fiberselskabet SE's køb af Stofa.

Et køb, som Niels Duedahl tidligere har udtalt udspringer af utålmodighed med, at kundetilslutningen til fiberselskabernes fælles markedsføringsselskab Waoo gik for langsomt til for alvor at give ærkefjenden Yousee, der er ejet af TDC, kamp til stregen om tv-kunderne.

Waoo-direktør: Danmark sætter agendaen
Mens kortene om en potentiel storfusion holdes tæt til kroppen, er Waoo-direktøren til gengæld ikke bleg for at fortælle, hvor glad han er for at se, at den europæiske fiber-interesseorganisation og hermed andre lande i Europa har fået øjnene op for den danske markedsføringsaftale, der skal sikre mere gennemsigtige bredbåndshastigheder.

"Jeg føler en stor stolthed over, at de ting, vi har arbejdet med i Danmark, nu viser sig at være noget, der nok kommer til at brede sig i Europa."

"Vi kan være stolte over, at vi Danmark med indsatsen fra Forbrugerombudsmanden og industrien er med til at sætte agendaen i Europa," lyder det fra Waoo-direktøren.

Den nye markedsføringsaftale træder i kraft lige om hjørnet, den 1. marts, og betyder en væsentlig indskrænkning i muligheden for at benytte sig af de såkaldte "op til"-hastigheder i markedsføringen.

Men en ting er en aftale - noget andet er, om den vil blive overholdt. Det tvivler Anders Christjansen dog ikke på.

"I Danmark er vi modne nok til at sætte os sammen i industrien, og vi har en forbrugerombudsmand der følger nøje med på området, så jo, selvfølgelig bliver det overholdt," lyder det fortrøstningsfuldt fra Anders Christjansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere