Ny Acer-boss: Vi skal vinde på tablets og erhverv i Danmark

Læs hvorfor Acers nye danske boss tror på fremgang.

Artikel top billede

"Vi vil satse voldsomt på at vækste i det kommercielle marked, og så selvfølgelig bibeholde og have en svag vækst i vores consumerforretning," siger Niels Bjørling, der er ny dansk landechef for Acer efter Peter Kristensen, der forlod Acer i sidste uge.

41-årige Niels Bjørling, der kommer fra en stilling, hvor han havde det nordisk ansvar for Acers retail-forretning, fortæller, at planerne for Acer i Danmark allerede blev lagt under Peter Kristensen, og at det i store træk er de planer, han vil føre ud i livet.

Han fortæller, at et af de steder han forventer stort fokus bliver på tablets, hvor han ser gode muligheder for Acer.

"Vi skal fokusere rigtig voldsomt på Windows 8 og Android tablets. Jeg forventer, vi vil får en signifikant markedsandel i løbet af 2013. Hvis vi kigger på den roadmap, vi har nu, så går det rigtig godt og sell-out er rigtig stabil og voldsomt vækstende på tablets, så jeg tror, at markedet kommer til at blive mere fragmenteret i forhold til, hvordan det var sidste år," siger han og fortsætter:

"Hvis vi ser på consumer på pc-siden, så er vi forholdsvis dominerende med en markedsandel på 30 procent. Det er klart, at vi har en del at indhente på tablets, men nu er produkterne - blandt andet Windows 8-produkterne - kommet. Det har vi store forventninger til."

Sådan vil vi satse på erhverv

Niels Bjørling, der har været retailmand gennem de sidste mange år, fortæller dog, at salget til erhverv kommer til at fylde meget hos Acer i Danmark. En satsning, der blevet gearet voldsomt op i slutningen af 2011.

"I 2012 udvidede vi bemandingen både på headcount-siden og på vores forhandlerside. Og vi kommer til at satse yderligere nu i 2013 for at få den vækst, vi skal have på erhvervssiden," siger Niels Bjørling, der erkender, at Acer i Danmark står overfor et længere træk på erhverv end på consumer-området, hvis selskabet skal indfri ambitionerne.

"Det er en anden form for forretning, men vi investerer rigtig meget i det og har store forhåbninger om, at 2013 bliver et ganske fornuftigt år."

Niels Bjørling er ganske klar over, at Acer ikke har været den stærkeste spiller på erhvervsmarkedet.

"Vi kommer fra et forholdsvist lavt udgangspunkt, men den trend vi har set gennem 2012 er en etableringstrend. og vi kommer til at putte yderligere headcounts ind i Danmark for at få mere fart på det kommercielle marked."

Samtidig peger Niels Bjørling også på, at Acer er helt anderledes gearet end tidligere, hvor man løb ind i store problemer, fordi selskabet havde smidt for mange computere ud på markedet.

"Hele forretningsmodellen er vendt fuldstændig i forhold til dengang, hvor vi havde problemer med distributørlagre, der var for store og generelt overlager i markedet. Nu er det en helt andet forretningsmodel vi kører i dag, hvor vi 100 procent baserer vores forretning på sell-out til slutbrugerne," siger han.

I dag har Acer ingen overfyldte lagre i Danmark, hævder Niels Bjørling.

"Vi har en rigtig god turn-around på vores lager i dag. Vi har forholdsvis nye produkter ude på hylderne, og det er selvfølgelig, fordi vi styrer vores lager væsentlig bedre end dengang," konstaterer han.

Læs mere:

TD SYNNEX Denmark ApS

Partner Success Manager – Cloud, Security & Software

Københavnsområdet

Metroselskabet I/S

Customer Success Manager

Københavnsområdet

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos