Artikel top billede

Ugens app: Ny kalender-app gør dine aftaler lidt mere sexede

Ny gratis app gør det bedre end din iPhones standard-kalender.

Ja, kalender-apps bliver nok aldrig for alvor sexede.

Og Sunrise, der er en ny gratis kalender-app til iOS, er måske heller ikke direkte sexet. Men til gengæld er den både mere lækker og fornøjelig at være i selskab med end den standard kalender-app, der findes på din iPhone.

Sunrise samler dine kalenderinfo fra din Google-kalender og krydrer den med data fra Facebook og LinkedIn.

Eksempelvis hiver den de næste dages Facebook-events samt dine venners fødselsdage ind i kalenderen, ligesom den bruger LinkedIn til at hente fotos og andre informationer om personer, der deltager i samme møder som dig selv.

Skal du deltage i udendørsbegivenheder, kan du desuden glæde dig over, at Sunrise inkluderer en vejrudsigt i kalenderen, så du kan se, hvordan vejret vil være morgen, middag og aften i de kommende dage

Dyb Facebook-integration

Facebook-integrationen er relativ dyb, og når dine venner har fødselsdag, kan du således vælge at skrive en besked på deres Facebook-timeline eller sende en sms-besked direkte fra Sunrise.

En af de ting, som skribenten bag denne artikel især har ladet sig begejstre over, er, at Sunrises brugerflade gør det ekstremt let at scrolle igennem dine kalenderaftaler. Du skal ikke hoppe fra dag til dag. I stedet er dine kalenderposter samlet på en lang tidslinje, hvor du lynhurtigt kan scrolle dig gennem dage, måneder og år.

Indtil videre virker Sunrise kun med Googles kalender, men det er angiveligt planen, at den med tiden også skal understøtte blandt andet iCloud. Til techsiden The Verge oplyser folkene bag Sunrise desuden, at det er planen, at Sunrise med tiden skal integreres med en række forskellige sociale medier og apps, som den kan hente kalender-informationer fra. Eksempelvis fra rejse-app'en TripIt og check-in-tjenesten Foursquare, hvor to af Sunrises bagmænd tidligere har arbejdet.

Ambitionen er tilsyneladende, at du som bruger selv skal tilføje så få informationer til din kalender som overhovedet muligt.

Sunrise findes kun til iPhone og kan downloades gratis her.


Hver uge anbefaler ComON dig en ny app til iOS, Android eller Windows Phone. Se dem alle her. Har du et forslag til en app, vi bør skrive om, er du velkommen til at sende os en mail




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere